Gå videre til hovedindholdet

Orzotto med brændt citron og artiskokker




Nu har jeg efterhånden på en del amerikanske madblogs (som jeg følger ivrigt og ofte med mundvandet drivende) set forskellige opskrifter, hvori der blev brugt en madvare kaldet orzo. Det havde jeg aldrig hørt om før, og derfor fik jeg selvfølgelig lyst til at smage det. Stor var min glæde derfor, da jeg hos den skønne frugt- og grønt købmand Klostergrønt (som i øvrigt har den bedste haydari man kan opdrive i Århus) fik øje på en pose orzo - som dog i butikken gik under betegnelsen ris-pasta.

Orzo ligner da også store ris og går også under betegnelsen risoni, men faktisk er det en form for pasta. Den er lige så alsidig som almindelig pasta eller ris og kan spises både kold og varm, og den bruges i salater og supper eller - som i denne opskrift - i stedet for risottoris. I nedenstående opskrift kan man sagtens udskifte orzo med almindelige risottoris. Så skal retten blot simre lidt længere og væsken tilsættes lidt ad gangen. Men kan man finde orzo, er det smarte (ud over smagen), at man ikke skal våge så nidkært over panden som ved risotto, og at retten er hurtigere færdig, end hvis man bruger rigtige risotto-ris. Orzotto er således en meget nem og hurtig OG ikke mindst velsmagende hverdagsret
Orzotto med citron og artiskokker (2-3 pers)
1  + 1 spsk smør
1½ øko-citron
1 løg
2 fed hvidløg
3 dl orzo/risoni
1½ dl hvidvin
4-6 dl grøntsagsfond
Ca 1 dl revet parmesan eller lign
1 glas marinerede artiskokhjerter (gerne i olie og med krydderier)
Salt & peber
Til servering: Hakket persille og fintrevet citronskal fra en øko-citron.

Instruktioner: Skær den halve citron i skiver. Smelt 1 spsk smør i en pande, lad det bruse af og steg citronskiverne på begge sider til de tager lidt farve. Tag dem af varmen og læg dem på en tallerken. Stil til side.

Hak løget groft og hvidløget fint. Smelt den anden skefuld smør i panden (den skal ikke rengøres efter stegningen af citronerne), lad smørret bruse af og kom de to slags løg i. Steg til de almindelige løg er gemmensigtige og bløde. Kom orzoen i og steg med et par minutter. Herefter kommes vinen i og simrer godt ind. Endelig kommes 4 dl grøntsagsfond og saft fra 1 citron også i. Orzoen simrer i alt i ca. 15 min. Rør rundt ind i mellem og kom lidt ekstra fond i, hvis orzoen er ved at koge helt tør.

Når orzoen er mør, kommes parmesanen i. Rør rundt. Dræn artiskokkerne og kom dem i. Smag til med salt og peber, og varm kort igennem. Server straks sammen med den brændte citron og også gerne lidt revet citron og finthakket persille.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i a...