Gå videre til hovedindholdet

Orzotto med brændt citron og artiskokker




Nu har jeg efterhånden på en del amerikanske madblogs (som jeg følger ivrigt og ofte med mundvandet drivende) set forskellige opskrifter, hvori der blev brugt en madvare kaldet orzo. Det havde jeg aldrig hørt om før, og derfor fik jeg selvfølgelig lyst til at smage det. Stor var min glæde derfor, da jeg hos den skønne frugt- og grønt købmand Klostergrønt (som i øvrigt har den bedste haydari man kan opdrive i Århus) fik øje på en pose orzo - som dog i butikken gik under betegnelsen ris-pasta.

Orzo ligner da også store ris og går også under betegnelsen risoni, men faktisk er det en form for pasta. Den er lige så alsidig som almindelig pasta eller ris og kan spises både kold og varm, og den bruges i salater og supper eller - som i denne opskrift - i stedet for risottoris. I nedenstående opskrift kan man sagtens udskifte orzo med almindelige risottoris. Så skal retten blot simre lidt længere og væsken tilsættes lidt ad gangen. Men kan man finde orzo, er det smarte (ud over smagen), at man ikke skal våge så nidkært over panden som ved risotto, og at retten er hurtigere færdig, end hvis man bruger rigtige risotto-ris. Orzotto er således en meget nem og hurtig OG ikke mindst velsmagende hverdagsret
Orzotto med citron og artiskokker (2-3 pers)
1  + 1 spsk smør
1½ øko-citron
1 løg
2 fed hvidløg
3 dl orzo/risoni
1½ dl hvidvin
4-6 dl grøntsagsfond
Ca 1 dl revet parmesan eller lign
1 glas marinerede artiskokhjerter (gerne i olie og med krydderier)
Salt & peber
Til servering: Hakket persille og fintrevet citronskal fra en øko-citron.

Instruktioner: Skær den halve citron i skiver. Smelt 1 spsk smør i en pande, lad det bruse af og steg citronskiverne på begge sider til de tager lidt farve. Tag dem af varmen og læg dem på en tallerken. Stil til side.

Hak løget groft og hvidløget fint. Smelt den anden skefuld smør i panden (den skal ikke rengøres efter stegningen af citronerne), lad smørret bruse af og kom de to slags løg i. Steg til de almindelige løg er gemmensigtige og bløde. Kom orzoen i og steg med et par minutter. Herefter kommes vinen i og simrer godt ind. Endelig kommes 4 dl grøntsagsfond og saft fra 1 citron også i. Orzoen simrer i alt i ca. 15 min. Rør rundt ind i mellem og kom lidt ekstra fond i, hvis orzoen er ved at koge helt tør.

Når orzoen er mør, kommes parmesanen i. Rør rundt. Dræn artiskokkerne og kom dem i. Smag til med salt og peber, og varm kort igennem. Server straks sammen med den brændte citron og også gerne lidt revet citron og finthakket persille.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)