Gå videre til hovedindholdet

Orzotto med brændt citron og artiskokker




Nu har jeg efterhånden på en del amerikanske madblogs (som jeg følger ivrigt og ofte med mundvandet drivende) set forskellige opskrifter, hvori der blev brugt en madvare kaldet orzo. Det havde jeg aldrig hørt om før, og derfor fik jeg selvfølgelig lyst til at smage det. Stor var min glæde derfor, da jeg hos den skønne frugt- og grønt købmand Klostergrønt (som i øvrigt har den bedste haydari man kan opdrive i Århus) fik øje på en pose orzo - som dog i butikken gik under betegnelsen ris-pasta.

Orzo ligner da også store ris og går også under betegnelsen risoni, men faktisk er det en form for pasta. Den er lige så alsidig som almindelig pasta eller ris og kan spises både kold og varm, og den bruges i salater og supper eller - som i denne opskrift - i stedet for risottoris. I nedenstående opskrift kan man sagtens udskifte orzo med almindelige risottoris. Så skal retten blot simre lidt længere og væsken tilsættes lidt ad gangen. Men kan man finde orzo, er det smarte (ud over smagen), at man ikke skal våge så nidkært over panden som ved risotto, og at retten er hurtigere færdig, end hvis man bruger rigtige risotto-ris. Orzotto er således en meget nem og hurtig OG ikke mindst velsmagende hverdagsret
Orzotto med citron og artiskokker (2-3 pers)
1  + 1 spsk smør
1½ øko-citron
1 løg
2 fed hvidløg
3 dl orzo/risoni
1½ dl hvidvin
4-6 dl grøntsagsfond
Ca 1 dl revet parmesan eller lign
1 glas marinerede artiskokhjerter (gerne i olie og med krydderier)
Salt & peber
Til servering: Hakket persille og fintrevet citronskal fra en øko-citron.

Instruktioner: Skær den halve citron i skiver. Smelt 1 spsk smør i en pande, lad det bruse af og steg citronskiverne på begge sider til de tager lidt farve. Tag dem af varmen og læg dem på en tallerken. Stil til side.

Hak løget groft og hvidløget fint. Smelt den anden skefuld smør i panden (den skal ikke rengøres efter stegningen af citronerne), lad smørret bruse af og kom de to slags løg i. Steg til de almindelige løg er gemmensigtige og bløde. Kom orzoen i og steg med et par minutter. Herefter kommes vinen i og simrer godt ind. Endelig kommes 4 dl grøntsagsfond og saft fra 1 citron også i. Orzoen simrer i alt i ca. 15 min. Rør rundt ind i mellem og kom lidt ekstra fond i, hvis orzoen er ved at koge helt tør.

Når orzoen er mør, kommes parmesanen i. Rør rundt. Dræn artiskokkerne og kom dem i. Smag til med salt og peber, og varm kort igennem. Server straks sammen med den brændte citron og også gerne lidt revet citron og finthakket persille.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...