Gå videre til hovedindholdet

Gullasch suppe


(Reklame/ oksekød modtaget som gave)

Efterår er gryderets- og simremadstid for mig, og få retter repræsenterer begge dele bedre end en god gang gullasch med kød og grøntsager. Retten forbindes oprindeligt med Ungarn og andre Centraleuropæiske lande, men er med årene blevet udbredt til resten af (den vestlige) verden, og det er der altså rigtig god grund til. Den er, som mine to piger ville sige, mega-satisfying med sit møre kød og varme (men ikke stærke) krydderier. Gullasch spises ofte med ris eller kartofler/kartoffelmos, men er her lavet som en suppe, så kartofler og gulerødder er inkorporeret. Det betyder, at når retten er sat til at simre, skal man faktisk ikke lave mere end måske lige at smage til en sidste gang, inden den serveres. Totalt work smarter, not harder.

Det fortræffelige oksekød, der er brugt i denne ret, er igen en gave fra Toftegaards Gårdbutik, hvor der er fokus på  bæredygtighed, dyrevelfærd og selvfølgelig kvalitetskød (hvilket man kan læse meget mere om her: http://toftegaards-gaardbutik.dk/).

Gullasch suppe (6-8 pers)

500 g gullaschkød

3 spsk hvedemel

Salt & peber

Smagsneutral olie til stegning

1 stort løg

1 tsk spidskommen

4 tsk god paprika

1 lille ds tomatpure

2 ds hakket tomat

3-4 gulerødder

8-10 små kartofler

3-4 dl oksebouillon

3 laurbærblade

1 tsk farin

Salt & peber


Instruktioner:

Tø kødet op i køleskabet. Skær kødet i rustikke stykker på ca. 2x2 cm.

Kom mel i en dyb tallerken og bland det med lidt salt og 

peber, og vend kødstykkerne heri, så de er helt dækkede.

Varm lidt olie i en stor, tykbundet gryde og brun kødstykkerne ad to omgange, så de har god plads. Læg dem på en tallerken efterhånden som de bliver færdige og stil til side. 

Tag gryden af varmen.

Skær løget i tynde strimler. Kom lidt ny olie i gryden, varm 
op til middelvarme og kom løgstrimlerne i sammen med paprika og spidskommen. Steg løgene til de er bløde og lækre.
Imens gøres gulerødder og kartofler klar: Gulerødder og 
kartofler rengøres og skæres i rustikke stykker (2-3 cm).

Kom den brunede kød, tomatpure, hakket tomat og 
oksebouillon i gryden sammen med laurbærblade og farin og 
vend det forsigtigt sammen. Varm op til kogepunktet, skru ned og lad simre 3-4 timer.
Smag til med salt og peber og server med hakket persille.

Smager endnu bedre dagen efter.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...