Gå videre til hovedindholdet

Afternoon Tea, Part II: Scones med birkes & citron og nem clotted cream

 

(Fortsat).

Når man så har spist alle de tea sandwiches, man føler, man kan være bekendt, går man videre til de skønne scones. De serveres typisk med clotted cream, som er en slags tyknet fløde, som smager fantastisk, men som desværre ikke kan opdrives i Danmark (hører I efter, Arla?). Man kan sagtens lave clotted cream selv, men det er en langvarig proces, som jeg ikke havde tålmodighed til i denne omgang, så jeg har inkluderet en snydeopskrift, som ikke rigtig er det samme som clotted cream, men er lidt der hen ad. Scones er også meget lækre med lemon curd, som man heldigvis kan købe i anstændige færdige udgaver på glas, hvis man ikke kan overskue at kaste sig ud at lave i det selv (hvilket ellers er nemt, opskrift her). Og ellers er scones også helt acceptable med en klat syltetøj - eller bare som de er.

Bon appetit!

Scones med birkes og citron (8-10 stk) 

2 æg, str. M
2½ dl. mælk eller kærnemælk
450 g. mel
3 stk bagepulver
75 g. smør
75 g. sukker 
Revet skal af 1 usprøjtet citron
1 spsk birkes


Instruktioner:
Tænd ovnen på 190 grader varmluft. 

Pisk æggene let sammen og bland mælk i. 

I en anden skål blandes mel og bagepulver. Smørret skæres i mindre stykker og gnides godt ud i melet, så det til sidst har konsistens som rasp. Bland sukker, birkes og revet citronskal i. 

Hæld godt halvdelen af mælkeblandingen i melet og bland sammen. Hæld lidt mere af mælkeblandingen i, til du har en let klistret dej (det er ikke sikkert du behøver bruge hele mælkeblandingen). Hæld dejen ud på et meldækket bord og ælt den forsigtigt og kort igennem. Modsat brød skal scones nærmest æltes så kort tid som muligt og kun lige til det hænger sammen.

Rul dejen ud så den er ca. 2,5 cm tyk. Man kan herefter enten stikke scones ud med et glas eller en udstikker på ca. 6 cm i diameter og bage dem midt i ovnen i ca.12 minutter. Eller gøre som jeg har gjort med de scones, der er på billedet: Rulle dejen ud til den er ca. 2½ cm tyk, skære dybe ridser i dejen (så den let kan brækkes fra hinanden, når den er bagt), og så bage den midt i ovnen i ca. 25 min. Kanterne bliver lidt mørke og bør skæres/brækkes fra.

Scones smager allerbedst, når de er nybagte, men kan også fryses og så lunes i ovnen. Server med lemon curd (fra glas eller se opskrift her), syltetøj og clotted cream (se "snyde"-opskrift herunder).


Nem clotted cream (en fin lille portion)
½ dl fløde
1 stor spsk creme fraiche
1 tsk flormelis

Instruktioner:
Pisk fløden til flødeskum og bland creme fraiche og flormelis i. Bland ikke for længe, da fløden ellers bliver for fast. Bedst samme dag. Opbevares på køl til det skal bruges.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...