Det bliver ikke ret meget mere britisk end afternoon tea og lemon curd. Lemon curd bliver tit spist sammen med clotted cream og scones, men det smager også godt sammen med is, tærter, pandekager og kager og alle mulige andre goodies.
Jeg har set flere steder, at man kan købe lemon curd på glas, og det smager ganske givet udmærket, men det er nemt og sjovt at lave selv. Eneste minus er, at den sød-syrlige smag og cremede konsistens er en liiiiille smule vanedannende, og der skal helst sikkert gå en rum tid, før jeg laver det igen, for mine tænder løber i vand, bare jeg tænker på det, og det kommer til at ende galt.
3½ dl citronsaft (svarer ca. til saft fra 4 store øko-citroner)
2 æg, str. m
2 æggeblommer (eller et ekstra helt æg)
175 g sukker
75 g smør
Citronsaft, æg/æggeblommer og sukker røres sammen i en gryde og varmes langsomt op. Blandingen må ikke koge (så får man scrambled eggs), men skal stå over middelhøj varme, mens der hele tiden røres rundt med piskeris, så blandingen ikke brænder fast. Fortsæt sådan i nogle minutter til blandingen tykner lidt. Skær herefter smørret i mindre stykker og kom det i blandingen under omrøring. Bliv ved med at røre rundt til curd'en tykner noget. Det kan godt tage 5-10 minutter (igen er det vigtigt, at blandingen ikke kommer op at koge, men ligger lige under kogepunktet).
Lemoncurden hældes på glas og afkøles helt. Hæld gerne curden gennem en sigte for at sikre, at der ikke kommer citronkerner eller "røræg" med i glasset. Opbevares på køl.
Kommentarer
Send en kommentar