Gå videre til hovedindholdet

Cowboy kaviar

Cowboy kaviar har intet med havet eller fiske-yngel at gøre, men er derimod en skøn blanding mellem en salsa, en dip og en bønnesalat - med et virkelig håbløst navn. Men det skal man ikke lade sig afskrække af. Det er mit nye absolutte yndlingstilbehør til grill-maden - eller bare en super snack at spise sammen med tortillachips eller brød og en kold øl. 

Cowboy kaviar (som tilbehør til 4 pers)
1 ds kidney beans
1 ds black eyed beans
1 avocado
1 lille rødløg
10-12 små tomater eller 2 store
1 lille dåse majs
1 rød peberfrugt

Dressing:
½ dl olivenolie
4 spsk hvidvinseddike
Saft fra ½ lime
1 tsk sukker
Et lille bundt frisk, finthakket koriander
Salt & peber

Hæld kidney bønner, black eyed bønner og majs i en si og dræn al væsken fra dem. Skyld dem under den kolde hane for at få det hele af. Lad det stå og tørre, mens du ordner grøntsagerne. 

Nu skal der snittes! Tomaterne skæres i små tern, peberfrugten renses for stok og frø og skæres i små tern. Avocado-kødet og rødløget skæres i små tern.

Bland alle ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt og sukker.

Hæld bønner, majs og de snittede grøntsager i en pæn skål, hæld dressingen over, og vend forsigtigt det hele sammen. Kan serveres med det samme, men kan også fint holde sig nogle timer i køleskabet.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i a...