Sommerferietid er også læsetid for mit vedkommende, og i år har jeg en række ret forskellige bøger at se frem til. Jeg er lige ved at blive færdig med Tayie Selasis "Ghana must go" ("Gå væk, Ghana" på dansk), som er fantastisk god og velskrevet. Faktisk så god at jeg ville ønske, den var endnu længere. Men når jeg er færdig med den, har jeg heldigvis en omfattende stak bøger, som jeg glæder mig til at læse. Øverst på listen finder man følgende tre bøger:
Maren Uthaug: "Hvor der er fugle"
Jeg fik bogen af mine forældre i fødselsdagsgave. De kender deres datter ret godt, for jeg er vild med Marens blog (http://marensblog.dk/) og var godt underholdt af hendes debut-roman "Og sådan blev det". "Hvor der er fugle" er en slægtsroman, der følger en familie bosat på et fyrtårn ved Norges barske vestkyst og skulle være fuld af kærlighed, indavl, isolation og bedrag. Det lyder da mega-lovende, ikke?
Mithu M. Sanyal: "Voldtægt: Aspekter af en forbrydelse"
Titlen på bogen fra tyske kulturhistoriker Mithu M. Sanyal er måske ikke ligefrem opløftende, men når nogen besværer sig med at gå i dybden med at undersøge den sociale konstruktion af et tabuiseret og betændt fænomen, så er jeg på! Udover at beskæftige sig med den historiske udvikling af synet på voldtægt, skulle bogen også komme omkring så forskellige nutidige fænomener som nytårsurolighederne i Köln, rape culture på amerikanske campusser, gruppevoldtægter i Indien, og en præsidents "Grab 'em by the pussy"-udtalelser. Men især (håber jeg) kan bogen være med til at nuancere og udfordre den nutidige diskurs om voldtægt ved at vise fænomenets politiske og historiske forankring.
Peter Wohlleben: "Træernes hemmelige liv"
Endnu en tysk non-fiktion bog på top tre! Det er vist aldrig sket for mig før. Men at en bog om træer har ligget på bestseller-listen i Tyskland, er nok til at give mig lyst til at læse den. Forfatteren er skovfoged, og det fantastiske ved bogen er, at den tillægger træerne menneskelige egenskaber og en form for fællesskab og bevidsthed, hvor de ældre træer "hjælper/oplærer" de yngre træer til f.eks. at spare på vandet i tørketid og kan "føle sig ensomme/mistrives", når de plantes helt alene og langt fra hinanden på en villavej. Det lyder jo som en blanding af videnskab og eventyr og helt sikkert som en bog, der er værd at læse.
Nu fik jeg helt lyst til at lægge mig ud på terrassen med en bog, så det vil jeg gøre, og bare hurtigt tilføje, at "dagens ret" er en mango lassi-inspiret is, som er lynhurtig at lave, og ifølge mine to døtre smager (and I quote) "fantastisk". Den er stort set baseret på mango og yoghurt og er frisk og cremet. Mums - og god læselyst!
Mango lassi soft ice (4 pers.)
250 g. frossen mango i tern (enten købt på frost eller frisk mango skrællet og skåret i tern og frosset ned; svarer ca. til 2 mangoer)
3 dl. neutral yoghurt
Saft fra ½ lime
2 spsk flydense honning
Usaltede, grofthakkede pistacienødder
Blend alle ingredienserne på nær nødderne til en helt glat masse (2-3 min.) og server starks som soft ice eller frys et par timer til en fastere is. Drys med grofthakkede pistacienødder.

Kommentarer
Send en kommentar