Gå videre til hovedindholdet

Ukrainebrød


Det her brød har jeg nok bagt de første 20 gange - sådan slag på tasken. Opskriften stammer fra en gammel bagebog, jeg fandt engang i et antikvariat (titel: "Godt brød". Nuff said). Der bliver ikke givet nogen forklaring på, hvorfor det hedder Ukrainebrød, og jeg aner ikke, om det er, fordi man rent faktisk bager denne slags brød i Ukraine - eller om det er lidt ligesom med franskbrød, der bare hedder franskbrød uden at have noget med Frankrig at gøre. Jeg ved bare, at det er en opskrift, der aldrig er mislykkedes for mig, og at den giver et supergodt og smagfuldt, let syrligt brød, der holder sig godt og saftigt i et par dage. Perfekt til en kop eftermiddagskaffe eller som morgenbrød på en søndag.


Ukraine-brød (2 mellemstore brød)
25 g gær
½ l. kærnemælk
2 tsk salt
½ tsk sukker
4 spsk smagsneutral olie
500 g. sigtemel
Ca. 250 g hvedemel

Rør gæren ud i den kolde kærnemælk og bland herefter olie, salt og sukker i. Rør sigtemelet i, og rør så hvedemelet i lidt ad gangen - det er ikke sikkert dejen kan tage det hele. Dejen skal være fast, men ikke tør. Dejen æltes godt igennem og hæver i skålen under et fugtigt klæde i 1½ time. Herefter slås dejen ned, deles i to dele, der formes til runde brød. Brødene lægges på en bageplade beklædt med bagepapir og efterhæver 45 minutter.

Brødene skal ikke snittes eller pensles, men bages nederst i ovnen ved 175 grader i ca. 45 minutter. Afkøles før det skæres.



Kommentarer

  1. Helt enig. Det er et skønt og dejligt brød, som jeg har bagt siden 1970’erne. Min familie elsker det. Hanne Lunow

    SvarSlet
  2. Ukraine-brød måske fordi, at det smager bedst hvis mæl kommer fra Ukraine. I 1932-33 alt ukrainsk hvede blev konfiskeret af soviet union og solgt til Europa , mens ca 4 mio. ukrainerne døde af sult :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Mad er også politisk. Mange madretter har en barsk historie bag sig.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...