Gå videre til hovedindholdet

Fredagsdrinken: Pink senorita


Aaah, sommerferie! Hvilken vidunderlig opfindelse.

De sidste par år synes jeg, jeg har skullet bruge de første par dage af ferien til lige at komme ned i tempo og være sådan lidt pms-agtig stresset, for "Man skal jo også have noget ud af dagen". Men det har ikke været noget problem i år. Jeg tog nærmest hjem fra arbejde og kunne mærke, hvordan freden sænkede sig over mit legeme. Og nu er ferien så allerede ved at være slut. 

Ferien i år har været meget stille og rolig og er blevet afholdt in the DK. Vi har mest været hjemme, men også en lille uges tid i Sønderjylland, nærmere bestemt i Skærbæk med dagtur-afstikkere til Ribe, Rømø, Tønder og Flensborg og en afsluttende tur i Danfoss Universe. Der er virkelig dejligt i Sønderjylland, og selv når vejret ikke altid er med én, er det dejligt at holde ferie i Danmark. Mere om det på et senere tidspunkt.

Feriens afslutning skal selvfølgelig fejres/sørges over, og det bliver med en Pink senorita, som jeg vil betegne som margaritaens alt for oversete lillesøster. Drinken er superfin og lyserød og smager både sødt og frisk, så man næsten glemmer, at der er et helt år til næste sommerferie. 

Pink senorita (1 stk)
Saft fra 1 rød grape
2 spsk frisk citron-saft
1/4 dl tequila
½ dl. sukkerlage (sukker og vand i forholdet 1:1 kogt op til sukkeret smelter og derefter afkølet). 
Masser af isterninger

Lidt fint salt
Lidt hvidt sukker
Lidt revet citronskal
Lidt citronsaft

Start med at blande lidt fint salt med samme mængde sukker og lidt revet citronskal. Tag det glas du skal have drinken i og gnid kanten med lidt citronsaft. Dyp derefter glassets kant i sukker-salt-blandingen. Stil til side.

Herefter blandes grape og citronsaft med sukkerlage og tequila.

Fyld glasset med isterninger og hæld den fine lyserøde drink i. Nydes straks.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...