Gå videre til hovedindholdet

Græsk grøntsagsfad med kopanisti og lynhurtige fladbrød


Jeg er klar over, at det kan se lidt omfattende ud med sådan et grøntsagsfad, men faktisk er det eneste, der kræver nogen som helst forberedelse dippen og de lynhurtige fladbrød. Derudover er det bare frugt og grønt, der skal arrangeres på et fad. På den måde er dette græsk-inspirerede fad den perfekte sommerferiemad, der er let og lækker og kun kræver et minimum af forberedelse. Alle kan vælge det, de bedst kan lide (=ingen brok... eller ihvertfald mindre brok fra børnene), og så kan man sidde og nippe af de gode sager, mens man nyder en god rødvin og (ihvertfald i teorien) den sidste aftensol på terrassen.

Kopanisti er en vidunderlig græsk dip, der hovedsageligt består af feta og røde peberfrugter og smager af sol og sommer - sødt, salt og cremet - det perfekte tilbehør til knasende, rå grøntsager og nybagte fladbrød.

Fladbrød (ca. 6 stk)
200 g. hvedemel
200 g. græsk yoghurt (eller anden neutral yoghurt)
2 tsk bagepulver
1 tsk fint salt

Mel, salt og bagepulver blandes sammen i en skål. Yoghurten blandes i, og dejen æltes, til den er glat og let klistret. Bland evt. lidt mere mel i, hvis den er meget klistret. Lad dejen hvile 10 minutter. Form dejen til 6 helt flade brød (3-4 mm i tykkelse) og varm en pande op, gerne en grillpande, så brødene får fine grill-striber). Steg 1 eller 2 brød ad gangen på den tørre, varme pande. De skal have 3-4 minutter på hver side. Brødene er bedst friskbagte. 

Kopanisti
250 g. fetaost
3 rød peberfrugt
2 spsk olivenolie
1 fed hvidløg
Rød peber (som i krydderiet peber, ikke flere peberfrugter)
Evt. salt

Tænd ovnen på 250 grader. De røde pebre befries for stok og frø og skæres i mindre stykker (ca. 3-4 stykker per peber). Peberfrugterne lægges på en bageplade beklædt med bagepapir og stilles i ovnen til de er godt brankede, 10-12 minutter. Herefter tages de ud og puttes (med en køkkentang eller lignende) over i en frostpose, der kan tåle varme, og der lukkes for posen. Lad stå mindst 10 min.

Imens peberfrugten står og køler lidt af, blendes feta med olivenolie, hvidløg og lidt peber.

Hæld peberfrugten ud af posen. Nu skulle skindet gerne have løsnet sig så meget, at det nemt kan pilles af. Pil skindet af og kasser. Kom det bløde "peberfrugtkød" ned til fetaosten og blend igen. Smag til med salt om nødvendigt.

Herudover:
Gulerødder i stave
Gode grønne og sorte oliven
Friske abrikoser
Ærter
Soltørrede tomater
Rød og gul peber i skiver
Saltmandler
Kirsebær
Citron i skiver


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...