Nogen ville nok sige, at jeg har lidt for mange kogebøger. Men hvor mange er "for mange" egentlig? Især når der findes så mange smukke kogebøger med lækre opskrifter fra alle egne i verden. Det bliver aldrig for meget! Kogebøger - og opskrifter i det hele taget - gør mig overdrevent glad. Min nye absolutte yndlings-bagebog hedder Breaking breads og er skrevet af bageren Uri Scheft, som nu bor i New York, men blev født i Israel af danske forældre. Det danske islæt bliver tydeligt i bogen, hvor der lige pludselig dukker en virkelig fin opskrift på napoleonshatte op midt mellem alle de traditionelt jødiske og mellemøstlige brød som challah, brioche, hamantaschen, babka og fladbrød. Bogen har et væld af lækre opskrifter, og nogle helt fantastisk indbydende billeder af de mange brød og kager. Men allerbedst er, at der bliver givet meget udførlige forklaringer på, hvordan de forskellige brød skal blandes, æltes og formes. De allermest indviklede brød har fine illu...
Yndlingsopskrifter fra hele verden