Gå videre til hovedindholdet

Vegetar grøntsags-tikka masala med paneer og hjemmebagt naan


For filan.

Jeg har været så optaget af fejring af den mexicanske højtid De dødes dag, at jeg helt har overset en kæmpestor hinduistisk lysfest, der hedder Diwali, som også finder sted i slutningen af oktober. Den fejres i Indien, Pakistan, Sri Lanka og lang række andre lande og hylder lysets sejr over mørket med fyrværkeri, blomster, bål og ikke mindst masser af levende lys i hjemmene og gaderne. De mange lys symboliserer det indre lys, der skal beskytte os mod spirituelt mørke. Min første tanke er, at Diwali - ligesom De dødes dag - ville være et godt alternativ til Halloween, som jeg virkelig ikke bryder mig om (grimme kostumer, grimme farver og licence to scare er bare ikke min kop te).

På en måde er det godt, at jeg først blev opmærksom på Diwali nu, for Diwali og De dødes dag repræsenterer mine to absolutte yndlingskøkkener - det indiske og det mexicanske - så på den måde ville det jo have været lige så svært at vælge mellem dem, som at skulle vælge mellem sine to børn (eller noget i den stil). Så den store fejring af Diwali - det må blive under næste års Halloween-embargo .


Som en slags forsinket mini-fejring af Diwali kommer her alligevel opskriften på den indiske ret tikka masala (eller indisk-skotsk er den rent faktisk, for det er en indisk ret, der er tilpasset de sarte britiske ganer). Tikka masalaen er normalt en kyllinge-ret, men dette er en grøntsagsudgave med paneer, der er en form for salt, indisk fast-ost, der minder en del om halloumi eller en meget fast feta. Herudover får du også den bedste opskrift på naan jeg kender til. Chalo khao!


Grøntsags-tikka masala med paneer og hjemmebagt naan
(4 pers.)
Ghee (eller olivenolie) til stegning
2 fed hvidløg
2 cm ingefær
1 løg
2 små dåser tomatpure (eller 1 stor)
2 tsk garam masala
½ tsk chili
½ tsk stødt nellike
½ tsk spidskommen
½ tsk kanel
½ tsk stødt koriander
½ tsk kardemumme
1 aubergine, i tern
2 gulerødder, i skiver
250 g. champignon, rengjort og skåret i skiver

½ dl cashewnødder
Ca. 4 dl vand
1 tsk sukker
1 dl madfløde
1 lime
150 g. paneer (eller halloumi, som fås i de fleste større supermarkeder, bor oftest i nærheden af fetaen)
Salt

Skræl/pil og finhak hvidløg, løg og ingefær. Varm ghee'en eller olien op i en gryde og steg løg, hvidløg og ingefær og alle krydderierne over middel varme et par minutter. Tilsæt aubergine i tern, gulerod og champignoner i skiver, og lad dem stege med et par minutter. Blend imens cashewnødderne til en grov mel. Tilsæt tomatpure, blendede cashewnødder og en teskefuld sukker til grøntsagerne.Tilsæt ca. 4 dl vand - eller vand nok til lige at dække grøntsagerne. Småkoger 10 min, eller til grøntsagerne er møre. Imens skæres paneer'en (eller halloumien) i mindre stykker og steges på en pande, til der dannes en sprød skorpe. Når grøntsagerne er møre, tilsættes fløde, og sovsen smages til med salt og limesaft. Paneeren tilsættes sovsen som det sidste

Server med naan (opskrift herunder), basmatiris, frisk koriander, cashewnødder, limeskiver og mangochutney.

Naan
(10-12 stk)
25 g. gær
2 dl lunkent vand
1 tsk sukker
1 tsk salt
1½ dl. yoghurt
1 æg
25 g. smeltet ghee (eller smør)
Ca. 350 g hvedemel
Smeltet ghee (eller mælk) og nigellafrø, til pensling og drys

Opløs gæren i vandet. Bland sukker, salt, yoghurt og æg i og tilsæt melet lidt ad gangen indtil du har en smidig, let klistret dej. Lad hæve 1½ time.

Sæt ovnen på 250 grader. Lad bagepladen stå i ovnen, så den bliver meget varm. Del dejen i 10 eller 12 dele - alt efter hvor store dine naan skal være - og rul hver del ud til et aflangt eller dråbeformet, fladt brød. Læg brødene på et stykke bagepapir og lad hvile 5 min. Pensl med smeltet ghee (eller mælk) og drys med nigellafrø. List derefter bagepapiret med brødene over på den drønhede bageplade, og sæt pladen ind midt i ovnen. Skal bages 10-12 min, men hold godt øje for pludselig går det hurtigt. Hvis dine naan har fået for meget og er blevet hårde i kanten, kan du lægge et viskestykke over dem, når de lige er kommet ud af ovnen - det gør dem bløde og medgørlige igen.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)