Gå videre til hovedindholdet

Salat med glaserede rødbeder, valnødder og bacon - og noget om Scandinavian guilt


Kender du til Scandinavian guilt?

Jeg lider i udpræget grad af det, men var ikke opmærksom på det som koncept, før jeg læste om det i Politiken (http://politiken.dk/debat/klummer/giese/premium/ECE2787395/den-skandinaviske-skyldfoelelse-gnaver/) for et stykke tid siden. Som jeg forstår (og ikke mindst oplever!) Scandinavian guilt, består den af en skønsom blanding af på den ene side at føle sig enormt priviligeret over at være født i et utroligt velstående og trygt samfund, og på samme tid føle sig enormt skyldig, fordi man skal være døv og blind for ikke at være bevidst om alt det, der foregår omkring os i verden i form af krig, sult, fattigdom, vold, trafficking, osv. osv., osv. og om, at vores velstand og (over)forbrug i høj grad er baseret på andres dårligdom og umenneskelige (arbejds)forhold.

I mine øjne bygger velfærdssamfundet på den grundtvigske tanke om, at få har for meget og færre for lidt, at ingen skal overlades til sig selv, at vi har ligestilling, at vi er solidariske, og at alle mennesker er lige meget værd. Men når vi nu kan se, at folk omkring os i verden ikke har det godt - hvem gælder fællesskabet og ligestillingen så? Hvem er vi solidariske med? Andres ulykke gør bare vores egne priviligerede situation endnu tydeligere. 

Det er vel også herfra en jokes om "first-world-problems" kommer, hvor man gør nar af  problemer man kun har, når man er ekstremt priviligeret: "Åh, jeg kan bare ikke bestemme mig for, hvilken af mine fire nye kjoler, jeg skal tage på til festen i aften", "Åh, jeg kan ikke åbne min chipspose, fordi mine fingre er fedtede fra de chips jeg allerede har spist", "Årh når min telefon lader op, er ledningen ikke lang nok til, at jeg kan sidde med den i sofaen", "Jeg troede, der var nougat i min fyldte chokolade, men så var det karamel". Vi er nødt til at gøre grin med vores overdrevne velstand, fordi den er så grotesk. (Gad egentlig vide, om de også gjorde det tilbage i Romerriget: "Åh, mine slaver fjerner ikke mit opkast hurtigt nok, så lugten generer mig, når vi holder madorgier"...? Sikkert ikke).

Min egne skandinaviske skyldfølelse stopper ikke her, men breder sig til også at omfatte miljø og dyrevelfærd. Kan det virkelig passe, at dyr skal leve så usselt et liv og miljøet skades, for at vi kan vores daglige mørbrad og nye t-shirt til under en halvtredser? Og jeg ved ikke rigtig, hvad jeg som enkeltperson kan gøre - ud over at være en bevidst forbruger, der køber økologisk og fairtrade, spiser mindre kød, er medlem af Læger uden grænser og giver en skilling, når Røde Kors ringer på døren. Men er det virkelig løsningen, og er det bedste, jeg kan komme op med, at forbruge mig ud af det?  


Dybt suk - what to do? Jeg har bestemt ikke løsningen. Jeg har bare et link, hvor man kan følge med i Scandinavian guilt-projektet - man kan håbe på, at de finder ud af noget konstruktivt:

http://www.hf.uio.no/english/research/theme/scandinavian-narratives-of-guilt-and-privilege/

Nå, men ovenpå den svada (og så lige op til jul!) trænger man helt sikkert til en salat med rødbeder, bacon og blå ost til at dulme sin skandinaviske skyldfølelse. Salaten er lidt tidskrævende, fordi der er mange elementer, men den er det hele værd. Den blå ost kan selvfølgelig udelades, hvis dine børn smider sig på gulvet og vrider sig  i afsky hvis man ikke lige er så meget til den slags, men den giver en dejlig cremethed til retten. Salaten er en let omarbejdet version af den rødbedesalat, man kan finde i Caroline Hofbergs meget anbefalelsesværdige kogebog Madsalater. 

Salat med glaserede rødbeder, valnødder og bacon
(4 pers)
3-4 rødbeder
2 spsk balsamicoeddike
2 spsk olivenolie
2 spsk honning
100 g. linser
Lidt krølsalat, skyllet og revet i mindre bider
2 pærer
3 spsk olivenolie
2 spsk balsamicoeddike
50 g. valnøder
100 g blå ost
1 pakke bacon,
Salt og peber

Kog linserne efter anvisningen på pakken.

Varm ovnen op til 180 grader varmluft. Skræl rødbederne og skær dem i mindrestykker, der vendes i en blanding af eddikke, olivenolie, honning, salt og peber. Bag rødbederne midt i ovnen i ca. 25 minutter eller til de er møre. Rør lidt rundt i dem ind i mellem. Ca. 10 minutter før rødbederne er færdige, skæres baconen i mindre stykker, lægges på en bageplade beklædt med bagepapir og sættes ind i ovnen under rødbederne. Hold godt øje med baconen, og tag den ud af ovnen, når den er sprød og lækker.

Skær pærerne i mindre stykker. Lav en simpel dressing ved at røre olie, eddike, salt og peber sammen.

Anret salaten i en stor salatskål eller som portionsanretning: Først krølsalat, linser og pærestykker vendt i dressingen, derpå rødbeder og valnødder og til sidst bacon og blå ost skåret i mindre stykker.

Serveret sammen med et godt brød er salaten mættende nok til et godt aftensmåltid.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Sprød hverdagssalat af spidskål og ærter

Jeg ved ikke, om det at denne salat er SÅ simpel og SÅ hurtig og nem at lave medvirker til, at det er en af mine yndlings-vintersalater? Men faktum er, at jeg er vild med den. Knasende spidskål, søde-bløde ærter og en syrlig dressing smagt godt til med salt og peber. Mere skal der faktisk ikke til, og salaten passer fint som tilbehør til mange af vinterens lidt tunge retter. Den er blevet en klassiker på middagsbordet her i huset. Spidskål- og ærtesalat (nok til 4 pers. som tilbehør) Salat : ½ spidskål 2 dl frosne ærter, optøede Dressing : 3 spsk god olivenolie 1½ spsk hvidvinseddike Salt og peber Lidt frisk dild Skør spidskålen i så tynde strimler som muligt, gerne på et mandolinjern. Kom kålen i en salatskål og hæld olivenolien, eddiken, salt og peber samt finthakket frisk dild direkte over, og vend herefter rigtig godt rundt i kålen, enten med (rene) hænder eller en gaffel og en ske. Smag til - måske skal der lidt mere salt og peber i. Bland til sidst ærte