Lindrende te med ingefær, chili og fennikel - og et mad-interview

Jeg prøver hvert år at blive gode venner med efteråret, men det lykkes aldrig rigtigt. Jo jo, det er da pænt med bladene, der skifter farve, og kulden der niver i næsen og giver én en undskyldning for at drikke varm kakao. Men det der mørke, der sniger sig ind om morgenen og aftenen, forkølelserne og den lange vinter, der venter forude, gør ikke noget godt for mit humør.

Èn, der til gengæld altid gør noget godt for mit humør, er min skønne kollega Kamilla, som har fundet på dagens opskrift på stærk, lindrende te. Jeg interviewede Kamilla om mad og måltider og må nok erkende, at jeg i hende har mødt min over-kvinde i forhold til at være eventyrlysten i forbindelse med mad.

Kamilla, hvordan har du det med mad?
Jeg elsker mad! Jeg elsker at eksperimentere med mad, og jeg kan tit godt lide ting, som andre ikke så godt kan lide.

Hvad for eksempel?
Jeg kan rigtig godt lide blæksprutte. Og også de indre organer, sådan noget som hjerte, lever og kråse. Jeg synes, det har en anden og mere uforudsigelig konsistens, end man er vandt til, og så bevarer det også sin konsistens, når det er stegt.
Min kæreste kan slet ikke lide sådan noget. Jeg spurgte ham, om det havde noget at gøre med, hvor kødet kom fra, for jeg synes jo ikke, det gør nogen forskel, om kødet har siddet på låret eller på numsen eller indeni dyret, men det syntes han. Så en dag lavede jeg kalvelever til ham og skar det ud, så det lignede en bøf og serverede det med pommes fritter og bearnaise sovs. Da han kun manglede at spise én bid, spurgte jeg ham, om han kunne lide det, og det kunne han, men da han så fandt ud af, hvad det var, kunne han ikke få den sidste bid ned. 
Men for mig at se er mad en verden af muligheder. Det nyeste medlem af vores familie er vores hund, og jeg  føler stor samhørighed med ham. Vi deler de samme gastronomiske subinteresser, for han kan også lide det meste, ligesom mig. Det eneste vi har givet ham, han ikke ville have er oliven - og øl.

Hvad er det mærkeligste, du har spist?
Hmm.. Jeg har rejst meget i Indien, og jeg har engang spist myreæg, da jeg var der. Men det var som del af en ret, så det var svært at smage, hvad de præcist smagte af... 
Nej, nu ved jeg, hvad det mærkeligste, jeg har spist, er: Indien har jo det lækreste street food, og engang så jeg nogle puri, som lå og så lækre ud i en popcorns-agtig maskine. Puri er sådan en slags sprøde, dybtstegte boller på størrelse med golfbolde. Men ham manden, jeg købte den af, tog purien og stak hul i den med sin tommeltot og fyldte hullet med en slags kartoffelmos, og så dyppede han det ned i sådan noget lunkent sur-sødt vand. Inderne spiste dem med stor glæde, men jeg blev så overrasket over konsistensen - altså den der sprøde dej sammen med kartoffelmos og så det der lunkne vand - at det bare løb ud af munden på mig og ned på mit tøj. Dét var mærkeligt!

Er der overhovedet noget, du ikke kunne tænke dig at spise?
[Kamilla tænker længe] Jeg så engang sådan nogle vandmænd i Chinatown i New York. De var vakuumpakkede... Altså jeg ville gerne smage én, men jeg kan ikke rigtig forestille mig at spise en hel vandmand.

Hvad er din mest skuffende madoplevelse?
Det er svært, men det var nok engang til en fest en af mine venner holdt på en meget fin a la carte restaurant. Jeg kommer fra en vennekreds, hvor man spiser godt til. Altså sådan kød og sovs og kartofler. Og vi havde ikke spist hele dagen, fordi vi glædede os til den her middag, hvor vi skulle spise på den her fine og dyre restaurant. Og så serverede de sådan nogle småbitte retter. Sådan en reje, der stod som en lille skøjteløber på tallerkenen. Alles første tanke bagefter var "Hvor er pølsevognen?!".

Hvad er din bedste madoplevelse?
Altså, sult er jo det bedste krydderi, for når man er sulten smager alt godt. Jeg boede engang en måneds tid i et fattigt område ved Himalayabjergene, og vi spiste kun linser og linser og linser. Jeg tabte 11 kilo og var bare så sulten. Så til sidst tog jeg simpelthen en taxi ned til en større by, hvor jeg bestilte en stor bøf. Da jeg havde taget den første bid, tænkte jeg bare: "Ja! Der findes en gud!"... Men jeg elsker mad i det hele taget. Min frokost i dag var også en god madoplevelse!

................................................................................................................

Udover at være en utrolig sød og sjov kollega har Kamilla også alt i sin skrivebordsskuffe: Hvis nogen har hovedpine, hiver hun en panodil op. Skal man holde foredrag og har den onde kaffe-ånde, kan man få et tyggegummi hos Kamilla. Har nogen glemt deres madpakke, er der både minut-nudler og kipers at hente i skuffen. Derudover har Kamilla udviklet en te, som er blevet kontorets go-to drik, når forkølelsen ulmer i hals og næse. Den er også god, når forkølelsen først har ramt én, og man kan skrue op og ned for styrken på teen, alt efter hvor intens den skal være - eller hvilken vindstyrke, som Chili-Klaus ville sige.

Velbekomme (og evt. god bedring)!

Lindrende Kamilla-te med ingefær, chili og fennikel
Et tebrev (alm. sort te eller din yndlingste)
1 cm frisk ingefær, skrællet og i skiver
1 cm rød chili i skiver
1 teske fennikelfrø
1 tsk honning eller en sødetablet
Kogende vand

Kog vandet og hæld det i en tekande/termokande eller et glas. Put tebrevet og de andre ingredienser i, og lad det trække. Tag tebrevet op efter 4-5 minutter og smag på teen. Hvis du gerne vil have en meget skrap te, lader du bare chili og ingefær blive i - ellers fisker du dem op med en ske. Ingefær- og chiliskiver kan genbruges i næste kop te. Og de balstyriske fennikelfrø falder til ro og lægger sig pænt på bunden efter et stykke tid.