Gå videre til hovedindholdet

Scampi India med ekstra grøntsager


Jeg har fundet ud af, at jeg åbenbart er meget nostalgisk anlagt i forhold til mad. På samme måde som bestemte dufte kan udløse bestemte minder i hjernen, så bliver jeg teletransporteret direkte tilbage til bestemte begivenheder, når jeg tænker på bestemte retter. Dagens ret - suppen Scampi India - forbinder jeg med en for-fest på Skjoldhøj kollegiet i midt-90'erne, hvor jeg og mine med-studerende blev så utroligt fulde, at vi - så vidt jeg husker - aldrig nåede videre til selve festen. Ihvertfald kan jeg huske, at vi sad og stenede til "Alien", og at jeg efter efter en halv times tid i selskab med den brave Ellen Ripley & co. prøvende kunne konstatere: "Den foregår ude i rummet...?"

Den oprindelige Skjoldhøjs-kollegie-opskrift indeholdt stort set kun rejer, porre, hvide ris og fuldfed fløde og smager forrygende! Men jeg er efterhånden blevet så voksen og præget af min samtids sundhedsbevidsthed, at jeg ikke synes, jeg med god samvittighed kan servere en hverdagsret med så få grøntsager. Derfor er denne version af retten tilsat lidt ekstra i form af champignon, rød peber og løg, og fedtprocenten i fløden er reduceret en del. 

Scampi India
(4 pers)
1 spsk olie
2 spsk god karry
1 hakket løg
250 g. champignon, renset og skåret i skiver
1 rød peber, i tynde skiver
1 porre, i tynde skiver
200 g rejer
7,5 dl kyllingefond
2,5 dl madfløde

Ris
Frisk koriander
Lime

Kog ris efter anvisningen på pakken.

Varm olien op og tilsæt karryen, og lad den varme igennem et minuts tid (uden at den brænder på - det lugter væmmeligt i urimeligt lang tid efter!). Tilsæt løg og steg til de er gennemsigtige. Resten af grøntsagerne kommes ved og steger med et par minutter, før fond og fløde hældes ved. Retten varmes godt igennem. Umiddelbart før servering kommes rejerne ved og varmes igennem.

Serveres i dybe tallerkner, hvori der først kommes ris og derefter hældes scampi på. Drys med koriander og pres lidt frisk lime-juice over.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)