Gå videre til hovedindholdet

Fødselsdag i december: Panda-kage med chokolade og kirsebær


Min mand og jeg har været så dårlige planlæggere, at vi har os et rigtigt december-barn, som selvfølgelig skal fejres efter alle kunstens regler - også selvom det skal foregå midt i alt det andet jule-hejs, man i forvejen knap nok har tid til i december. 

Men det får os ikke til at sænke standarden - oh no no no! Igen i år holdt vi to fødselsdage: En for klassen (i mandags sammen med en veninde fra klassen) og igen morgen med familien. 

Til festen for klassens piger stod ønsket på en enhjørninge-panda. Sådan én vidste jeg tilfældigvis ikke hvordan så ud, så fødselsdagsbarnet var så venlig at tegne et billede af hvordan kagen skulle se ud. Resultatet blev en sandkage med jordbær-halløj i og mellem bundene med cream cheese frosting. Jeg synes altid det ender med at blive lidt obskønt med de der enhjørningehorn, men fødselaren var fint tilfreds med kagen (tegningen kan anes i forgrunden af billedet).
Til fødselsdagen i morgen har vores nu 8-årige pige ønsket sig en pandakage (man aner et tema. Hun er meget begejstret for det sort-hvide dyr), og her kunne jeg heldigvis finde hjælp på den fantastiske kageblog Cococakeland (http://cococakeland.com/), hvor man kan finde opskrifter på de smukkeste og mest nuttede kager, jeg endnu er stødt på.

Inden under det nyttede pynt befinder sig en chokoladekage med chokoladeganache og kirsesovs mellem lagene. kagen er en let omfortolkning af den man finder i Annemette Voss' dejlige kagebog KageKarma (man aner igen et tema: Fødselarens mor er meget glad for kage; både at spise og bage).

Men nu vil jeg smutte ud og købe noget ost til brunchen i morgen. Coming up her på bloggen kommer desuden også nogle meget nemme og lækre bud på tilbehør til ostebordet.

Fortsat rigtig god december derude!!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Saftige rabarber-snitter med sprød crumble

Jamen, jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive andet end at det her er en virkelig god kage med en sød og saftig sandkage-agtig bund, syrligt-søde raberber i midten, toppet af med en gang sprøde mandler og crumble. Den er nem at bage, men kræver lidt opvask, da man skal bruge en del skåle undervejs. Men det er vist også det eneste negative, jeg kan finde på at sige om denne forårs-lækkerbisken. Saftige rabarber-snitter med sprød crumble  (ca 12 stk) Rabarber-fyld 4 stængler rabarber 50 g sukker 2 tsk maizena Crumble 75 g sukker 75 g mel 1 tsk vanillesukker 75 g smør Lidt mandelflager Dej 100 g creme fraiche 1 æg 1 æggeblomme 1 tsk vanille sukker ½ tsk kardemomme 150 g mel 100 g sukker ½ tsk bagepulver ½ tsk natron 100 g smeltet smør Instruktioner Tænd ovnen på 175 g varmluft og lad varme op, mens du laver kagen. Rens og skær rabarberne i 1 cm små stykker. Bland dem godt med sukker og maizena i en skål og ...