Gå videre til hovedindholdet

Saffransbullar



De der svenskere og deres bagværk altså.

I Sverige er der tradition for at spise søde boller med safran og rosiner kaldet lussekatter på Lucia-dag, dvs. d. 13. december.  Disse boller er en variation af lussekatter, kaldet saffransbullar. De har stadig den lækreste safran-smag ligesom lussekatter, men er derudover velsignet med et tyndt lag knasende sukkerdrys. Så bliver det da ikke ret meget mere julet, gør det?


Saffransbullar (20 stk)
2,5 dl mælk
25 g gær
1 g safrantråde
1 tsk sukker
100 g smør, rumtemperatur
1 tsk salt
1 dl sukker
7-8 dl hvedemel

Til pensling: 
25 g smør
1 dl sukker
Knus safranen med 1 tsk sukker i en lille skål. Lun mælken til lillefingervarmt og rør gæren ud heri. Kom safrasnsukkeret i. Skær smørret i mindre tern og kom både smør, sukker, salt og det meste af melet i. Ælt godt igennem, gerne på en køkkenmaskine i ca. 10 min. Dejen skal blive glat og smidig, men må ikke blive for tør.
Kom dejen i en skål, dæk med et rent klæde og lad hæve i 1½ time.
Slå dejen ned og tag den ud på bordet, drysset med lidt mel. Ælt kort igennem og del i 20 dele. Tril hver bolle ud til en lang pølse (ca. 20 cm) og fold enderne ind, så det ligner et S. Kom alle bollerne på en bageplade og lad efterhæve ca. 40 min.
Varm ovnen op til 200 grader varmluft. Bag bollerne i 8-10 min til de er netop gennembagte og gyldne.
Lad dem afkøle helt, før de pensles med smør og dyppes i sukker. De er bedst samme dag som de er lavet.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...