Gå videre til hovedindholdet

Peberkagehus 2018



Endelig december!!!

Og december starter for mig med at lave et kagehus. Noget der kræver tålmodighed, men er så superhyggeligt og sært tilfredsstillende, fordi når man er færdig, står der et hus - selvom det kun er et lille et. 

Det er altid mit udgangspunkt, at dette års hus skal blive større og bedre og finere end det, jeg lavede sidste år. Men selvom jeg godt kan lide dette års hus - så kan jeg faktisk bedre lide sidste års hus (https://alverdensmad1.blogspot.com/2017/11/peberkagehus.html). Men sidste år kunne jeg også bedre lide forrige års hus (https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/11/kagehus-nu-i-to-etager.html), så min kærlighed til dette års hus kan heldigvis nå at vokse. Derudover har dette års hus en ordentlig K3'er på den ene del af taget, som jeg kom til at tabe og måtte lime sammen med royal icing. Men som den snu bygningskonstruktør jeg er, kom den side af taget til at sidde på bagsiden, så den ikke ses så tydeligt. Og så længe det knager, holder det, som vi siger i byggebranchen.

Mine bedste tips til at bygge et peberkagehus er (som også fremhævet sidste år): 

1) En god dej! Jeg har prøvet flere forskellige slags deje, men min favorit er klart den fra Annemette Voss' dejlige bog "Kagekarma". Opskriften findes også på nettet lige her: http://www.barneguiden.dk/artikler/annemette-voss-overskuelige-kagehus. Jeg brugte dobbelt op på opskriften for at kunne lave huset her, men brugte kun ½ tsk bagepulver. 

2) Stil dejen koldt, inden den rulles ud OG igen efter den er skåret ud - mindst ½ time og gerne længere. Jeg brugte det store udendørs køleskab, dvs. vores overdækkede terrasse - for det er nemmere end at rydde hele køleskabet for at få plads. Når den er helt kold, holder dejen formen meget bedre, når den bages. 

3). Hvis dejen hæver eller ændrer sig meget under bagningen, kan man godt nå at rette op på det, hvis man er hurtig til at skære siderne til, lige når kagerne er taget ud af ovnen og stadig er bløde og medgørlige. 

4). Jeg bruger royal icing til at sætte siderne sammen med frem for den mere traditionelle karamel. Dels holder royal icing godt sammen på huset, og dels kan man nemt skjule diverse små skønhedsfejl med royal icing. Lav en ret fast royal icing (dvs. put lidt ekstra flormelis i), så den hurtigt sætter sig og holder bedre på de tunge kagestykker.  

Skabelonen til huset her kommer fra "The gingerbread book" af Allan D. Bragdon, men der findes masser af fine og gratis skabeloner på nettet. Bare google "Gingerbread house template", og så myldrer det frem med muligheder.

Rigtig god december!




Kommentarer

  1. Du er verdens bedst Pernille 😃🥨🥨😍 Nu vil jeg også bage et hus 👍

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind mange mange tak!! Jeg kan kun anbefale at man kaster sig ud i at bage et kagehus. Det er toppen ag jule-hygge-poppen!

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...