Gå videre til hovedindholdet

Varm lumumba med ameretto og et lille drys kanel

Mmmm, lumumba! 

 Drikken, der er præcis lige så lækker, som navnet lyder. Ikke mindst når det er blæsende, koldt, mørkt og vådt udenfor. Drikken stammer oprindeligt fra Sønderjylland, hvor de jo er glade for at komme sprut i varme drikke. Her kaldes den dog for Død Tante (det skulle efter sigende være noget med en død tante, der blev smuglet hjem fra Amerika i en kasse med kakakobønder...). Navnet lumumba - som jeg personligt synes er mere appetitligt end en hedengangen slægtning - skulle deriomod stamme fra politikeren og uafhængighedsforkæmperen Patrice Lumumba, der blev den første demokratisk valgte præsident i Den Demokratiske Republik Congo i 1960. Hvorfor drikken netop er opkaldt efter ham (der fik et voldsomt endeligt), melder historien dog ikke noget om.

 Traditionelt bruges der mørk rom i en lumumba, men for at tilføje den lidt mere jule-feel har jeg her brugt ameretto og drysset med lidt kanel. Det smager fortryllende og varmer helt ud i både fingre og tæer. Børn kan selvsagt også få sig en tår, bare uden alkohol
Lumumba med ameretto (1 glas)
1½ spsk usødet kakao
1 spsk sukker
3 dl mælk (eller brug 3 dl færdig kakaomælk)
Et skvæt ameretto (eller mørk rom) 

 Desuden: Flødeskum
Kanel

 Bland kakao og sukker i en gryde. Kom mælk i og rør kakaoen godt ud heri. Varm op til lige under kogepunktet. Hæld i en kop og hæld lidt ameretto eller mørk rom i. Top af med en skedfuld flødeskum og et drys kanel.

Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...
Send en kommentar
Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...
2 kommentarer
Læs mere