Gå videre til hovedindholdet

Varm lumumba med ameretto og et lille drys kanel

Mmmm, lumumba! 

Drikken, der er præcis lige så lækker, som navnet lyder. Ikke mindst når det er blæsende, koldt, mørkt og vådt udenfor. Drikken stammer oprindeligt fra Sønderjylland, hvor de jo er glade for at komme sprut i varme drikke. Her kaldes den dog for Død Tante (det skulle efter sigende være noget med en død tante, der blev smuglet hjem fra Amerika i en kasse med kakakobønder...). Navnet lumumba - som jeg personligt synes er mere appetitligt end en hedengangen slægtning - skulle deriomod stamme fra politikeren og uafhængighedsforkæmperen Patrice Lumumba, der blev den første demokratisk valgte præsident i Den Demokratiske Republik Congo i 1960. Hvorfor drikken netop er opkaldt efter ham (der fik et voldsomt endeligt), melder historien dog ikke noget om.

Traditionelt bruges der mørk rom i en lumumba, men for at tilføje den lidt mere jule-feel har jeg her brugt ameretto og drysset med lidt kanel. Det smager fortryllende og varmer helt ud i både fingre og tæer. Børn kan selvsagt også få sig en tår, bare uden alkohol
Lumumba med ameretto (1 glas)
1½ spsk usødet kakao
1 spsk sukker
3 dl mælk (eller brug 3 dl færdig kakaomælk)
Et skvæt ameretto (eller mørk rom) 

Desuden: Flødeskum
Kanel

Bland kakao og sukker i en gryde. Kom mælk i og rør kakaoen godt ud heri. Varm op til lige under kogepunktet. Hæld i en kop og hæld lidt ameretto eller mørk rom i. Top af med en skedfuld flødeskum og et drys kanel.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i a...