Gå videre til hovedindholdet

Amaretto sour



Hvis nogen står og mangler en god serie til de lange vinteraftener, kan jeg virkelig anbefale Sharp Objects, som jeg så henover julen (den er på HBO, men jeg så den på old school DVD). Serien følger journalisten Camille Preacher (Amy Adams), der tager til sin fødeby Wind Gap, Missouri, hvor en ung pige er blevet myrdet og en anden forsvundet. Mens Camille søger efter spor og ledetråde, følger man samtidig hendes dysfunktionelle forhold til sin egen familie og hendes mildt sagt dystre fortid. Historien er fængende og uhyggelig, og minder i stil og opbygning lidt om første sæson af True Detective.  

Serien er baseret på en roman af Gillian Flynn, som jeg læste for et par år siden og også virkelig kan anbefale. Ligesom serien er bogen ubehagelig, dyster, klaustrofobisk og fuld af en sært smuk råddenskab og en konstant underliggende følelse af, at noget er helt, helt galt. 

Da hovedpersonen Camille i starten af serien ankommer til sin mors hus i Wind Gap, får hun en mildest talt kølig modtagelse af sin mor - der netop er ved at gøre klar til at drikke amaretto sours med sin mand på deres back porch. Og siden da har jeg selvfølgelig haft lyst til at smage den drink. Og så er det jo heldigt, at man har en blog, man kan bruge som undskyldning for at prøve den slags.

Amaretto sour er en klassisk drink i de amerikanske sydstater. Den smager sur-sødt og med en kraftig smag af mandler og fylde og glathed (i mangel af et bedre ord) fra æggehviden. Den passer fint som en dessert eller efter-maden drink. Drinken glimrer desuden ved kun at indeholde få og simple ingredienser - og kandiserede kirsebær!
Amaretto sour (2 stk)
2 dl amaretto
Saft fra en citron
1 dl. simple syrup (lige dele vand og sukker kogt op til sukkeret er smeltet og derefter afkølet)
1 past. æggehvide
Isterninger
6 kandiserede kirsebær til pynt

Kom amaretto, citronsaft, simple syrup og æggehvide i en blender eller en cocktailshaker, og giv det en ordentlig tur i et par minutter, så alt blandes godt, og æggehviden skummer.

Kom isterninger i to pæne glas, og fordel drinken i de to glas. Kom kandiserede kirsebær på en tandstikker (uden mintsmag!) og sæt i glasset som pynt. Nydes straks.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)