Gå videre til hovedindholdet

Apple Brown Betty med hasselnødder



For 6 år siden plantede jeg to æbletræer i baghaven, og lige siden har de stået der og grinet af mig. De er ikke vokset synderligt, og de har givet max 4-5 små, sure, stenhårde æbler per år. Disse æbler er til gengæld blevet plukket og spist med nærmest religiøs ceremoni og alvor (og munden snerpet helt sammen pga den meget lave ph værdi). 

Men så i år er der pludselig masser af æbler. På begge træer. Nærmest mere end deres utrænede grene kan bære. Og æblerne er store og sprøde og velsmagende. Hallelujah! Og what gives?!?

Jeg har vedhæftet billeddokumentation herunder (Og her bedes man se bort fra, at der tydeligvis er nogen, der har været så frække at spise lidt af bladene, og at der er sådan noget mærkeligt mos-halløj på stammen, og i stedet blot næsegrus beundre moder naturs mirakel i min baghave. På forhånd tak!).

Forleden havde vi et ordentligt blæsevejr, og mange af æblerne faldt af i vinden, men de skal jo ikke gå til spilde af den grund. Derfor lavede jeg efter min mands udtrykte ønske en omgang god gammeldags æblekage med knuste makroner og flødeskum. Men jeg vil jo også altid gerne prøve noget nyt - selvom æblekage er ret uovertrufent. Så af endnu en omgang nedfaldne æbler fandt jeg på at lave en Apple brown betty, der næsten kan betegnes som en slags æble crumble og er en klassisk amerikansk dessert, som især spises i sydstaterne.

Det er en VÆLDIG god og nem kage med de lækreste karameliserede æbler under et sprødt mørdejslåg. Serveret med en kold vanillecreme måtte selv min mand indrømme, at Betty'en var temmelig god og en værdig konkurrent til den klassiske æblekage (selvom æblekage i parentes bemærket stadig er hans favorit). 
Apple Brown Betty med hasselnødder (4-6 pers)
6-8 æbler
Saft fra 1 citron
50 g sukker
1 tsk maizena
1 tsk kanel
25 g smør til stegning

Crumble:
100 g koldt smør
50 g farin
50 g sukker
100 g mel
1 håndfuld hasselnøddeflager

Instruktioner:
Skræl æblerne, fjern kernehus og skær dem i tynde skiver.
Kom skiverne i en skål og dryp straks citronsaft, sukker og maizena over. Vend rundt i skiverne med hænderne (forsigtigt så de ikke brækker for meget), så alle er dækkede. 

Smelt smørret i en pande (gerne ovnfast hvis du har) og kome æblerne heri. Få al den gode saft fra bunden af skålen med også. Steg æblerne et par minutter over middelhøj varme, mens du laver crumble-dejen. Rør forsigtigt rundt ind i mellem. 

Varm ovnen op til 175 grader varmluft.

Til dejen kommes farin, sukker og mel i en skål. Den kolde smør rives på den grove side af et rivejern og vendes i melblandingen (smørret behøves ikke at blive blandet eller smuldret helt i - det er helt fint, hvis der er smørstykker og mel/sukker, der ikke er integreret - det hele skal nok blande sig i ovnen!). 

Hvis du bager kagen direkte i panden, tages æblemassen af varmen, og dejen fordeles herudover. Ellers kommes æblemassen i et ovnfast fad og dejen fordeles herover.

Kom kagen ind nederst i ovnen og bag ca 30 min eller til dejen er sprød (men ikke for mørk) og æblerne let karameliserede i kanten af fadet/panden.

Server varm eller lun med vanilleis, vanillecreme eller flødeskum. Enjoy, y'all!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...