Gå videre til hovedindholdet

Tuna melt sandwich


Jeg kan simpelthen så godt lide det amerikanske udtryk "comfort food", som dækker over mad, der giver en følelse at velbehag, tryghed og tilfredshed og måske også vækker gode minder.

Tuna melt hører helt sikkert ind under kategorien comfort food og er tilmed virkelig nem og hurtig at lave (til frokost eller en nem og hurtig aftensmad), og helt perfekt til de stadigt mere kølige efterårsdage. 

Skulle der sidde nogen og tænke: "VARM tun og OST?!?!", må jeg svare "Don't knock it, 'til you've tried it", for det bliver så cremet  og godt. 
Tuna melt (2 stk)
4 stykker surdejsbrød ell. sandwichbrød
1 ds tun
3 spsk mayonaise
2 spsk citronsaft
Salt & peber
½ lille rødløg
3-4 små syltede agurker eller lidt frisk agurk
1 tomat i tynde skiver
2-3 skiver god smelteost, f.eks. cheddar, gouda eller gryére
Evt. en smule smør (kan udelades)

Instruktioner:
Bland mayonaise, citronsaft med salt og peber i en skål. Dræn tunen og bryd den lidt op med en gaffel. Bland tunen i mayo-blandingen.

Skær rødløg og agurk i små tern og bland også dem i. Smag til med salt og peber og evt. lidt mere citronsaft.

Læg fire stykker toast på køkkenkordet og fordel tunblandingen på to af dem. Læg tomatstykker og ost på, og luk toasten med de to sidste stykker toast. (Obs. Man kan smørre toastbrødet med smør på de sider, der skal vende udad, for en endnu sprødere toast, men jeg synes ikke, det plejer at være nødvendigt).

Varm en toastmaskine op og steg toasten, til osten er smeltet og brødet er sprødt. Eller brug en stegepande og steg toasten på begge sider (pres den godt ned i panden med en spatel). Eller varm den i ovnen ved 200 grader i ca 10 min. Spises varm/lun. Enjoy!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...