Gå videre til hovedindholdet

Sfincione / Siciliansk pizza



Jeg er fuld af ambivalens i disse dage. 

På den ene side er jeg fuld af tro og håb og glæde over menneskeheden. Ikke mindst på grund af alle de frivillige, der melder sig til sundhedsvæsenets "corona-jobbanke" eller til at købe ind for andre eller på anden måde hjælpe folk, de kender eller ikke kender. Og et fantastisk sundhedsvæsen. Og en mega-kompetent regering og et enigt og handlekraftigt folketing, der giver håb om, at det også nok skal gå efter krisen. Og også på grund af alle dem, der passer deres job hjemmefra, og måske samtidig passer deres børn, for at forhindre smitten i at sprede sig for hurtigt. Så der er selvfølgelig håb om, at det hele nok skal gå, og snart bliver det forår. 

På den anden side er jeg angst på en hidtil helt ukendt måde. Helt egoistisk er jeg selvfølgelig nervøs for, om nogen af "mine" vil blive hårdt ramt, og om det danske sundhedssystem vil kunne holde til presset. Men jeg er også bekymret for, hvordan det skal gå for, jamen, hele verden faktisk, og ikke mindst er jeg ved at kvæles af harme over dem, der ikke kan finde ud af at holde sig hjemme eller på god afstand af andre. Jeg forstår det ikke. Jo, jeg forstår godt, at det er kedeligt at være hjemme hele tiden og ikke kunne gøre alt det, man plejer - men alternativet er jo meget, meget, meget værre. Og hvis taktikken skal lykkes, duer det bare ikke, at enkelte bøjer reglerne efter eget velbefindende. Bliv nu bare hjemme - alt det andet kan vente.

Noget af det jeg prøver at nyde i disse dage, er at have rigtig god tid til at lave mad. Vi prøver også at støtte de små lokale bikse ved at købe take away (ikke noget stort offer, i øvrigt, for take away er jo en himmelsk opfindelse), men jeg kan jo virkeligt godt lide selv at lave mad, så det gør jeg også. Så med mange kærlige tanker til det hårdt prøvede støvleland, kommer her en vidunderlig og meget simpel  siciliensk pizza-opskrift. Hvis du er til skarpe, salte smage og en tyk, men sprød pizzabund, er dette lige pizzaen for dig!

Pas godt på jer selv og hinanden derude... eller derinde, er forhåbentlig mere korrekt at sige!

Sfincione / Siciliansk pizza (3-4 pers)
Dej:
25 g gær
½ tsk sukker
2½ dl lunkent vand
1 spsk olivenolie + lidt ekstra til udrulning
1 tsk fint salt
400-450 g tipo 00 / pizzamel 

Fyld:
1 løg
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
1 ds hakket tomat
1 tsk tørret oregano
4 ansjosfileter, gerne fra glas
Salt & peber

Topping:
1½ dl rasp, gerne panko rasp, der bliver meget sprødt
Lidt olivenolie
1 dl revet pecorrino eller parmesan ost
10-12 sorte, soltørrede oliven

Instruktioner:
Dej:
Opløs gæren i det lunkne (lillefingervarme) vand. Kom sukker, olivenolie og det meste af melet i. Ælt eller rør nu dejen rigtig godt sammen. Det gøres nemmest på en røremaskine, da dejen skal være våd og ikke for fast. 

Lad hæve i skålen under et klæde i 1 time.

Fyld:
Hak løget og hak hvidløget fint. Varm olien i en pande og steg løg og hvidløg ved middel varme til de er gennemsigtige og gennemstegte. Skær ansjosfileterne i mindre og kom dem ved sammen med den hakkede tomat og oregano. Lad simre 10-15 minutter til saucen er kogt noget ind. Smag til med salt og peber.

Sæt ovnen på 225 grader varmluft, og lad den varme godt op. Lad bagepladen blive i ovnen imens, så den bliver godt varm også.

Kom pizzadejen ud på et stykke bagepapir, der passer til bagepladen, og bred dejen ud herpå. Den skal være ca 1 cm tyk og 35-40 cm i diameter. Tag evt lidt olivenolie eller vand på fingrene, så den klistrede dej bliver lidt mere håndterbar. Lad efterhæve 15 minutter, mens ovnen varmer helt op.

Kom olivenolie på fingrene og prik lidt i dejen, som man ville gøre med en focaccia. Fordel halvdelen af tomatsaucen over dejen og bag 15 min (første af to bagninger).

Topping:
Rist raspen sprød og gylden på en pande med lidt olivenolie.

Tag den næsten færdige pizza ud af ovnen og fordel resten af saucen på den. Kom oliven på og drys brødkrummer og ost over. Bag 5 minutter mere.

Smager godt både varm og kold. Er fint fryseegnet. 

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)