Gå videre til hovedindholdet

Var det noget med en karantini? / Dirty martini


I forhold til de scenarier, som sundhedspersonale og syge/svækkede mennesker (og på sigt også selvstændigt erhvervsdrivende, osv, osv, osv) går i møde i den kommende tid, har jeg den i udgangspunktet utroligt nemme tjans blot at skulle holde mig hjemme og væk fra andre mennesker. En introverts hedeste drøm, egentlig? Dermed er min fornemmeste opgave de næste mange dage at gøre tiden herhjemme sammen med min mand og vores to piger så rar og meningsfuld som muligt.  

Og nu er det ikke, fordi jeg skal advokere for, at man drikker alkohol, mens man tager sig af sine børn (selvom det kan være fristende), men der henad aftentide, når ungerne er lagt, kan man måske godt snige sig til at tage sig en lille én? Og det er her karantinien kommer ind i billedet. Det er desværre ikke mig, der har fundet på karantinien eller the Quarantini, som den oprindeligt hedder. Jeg så den tilfældigt i et opslag på Facebook og ved faktisk ikke, hvem der oprindeligt er ophavsmand til den. Men det drejer sig i al sin enkelthed om en helt almindelig martini, men man drikker den alene, hjemme i ens eget hus. Det er da lidt sjawt.

Jeg kan bedst lide dirty martini, så det er det opskriften herunder fører til, men vil du hellere have en helt regulær én af slagsen, undlader du bare olivenlagen. Denne udgave er desuden shaken, not stirred -  både fordi jeg synes, det smager bedst, men også fordi jeg selv føler mig lidt shaken over hele den her situation på sådan en "tilbageholdt åndedræt"-agtig måde. Jeg håber sådan, at alle de her tiltag betyder, at vi kommer godt igennem de næste måneder - og så må vi også sammen tage oprydningen bagefter med alt hvad det har betydet for folks levebrød (bankerne kunne vel egentlig retfærdigvis godt lave en corona-pakke til de firmaer, der har behov, nu hvor vi reddede kastanjerne ud af ilden for dem under sidste finanskrise). Jeg synes heldigvis også, at det virker til, at stemningen er vendt fra sådan en "Lad os gøre nar af dem, der hamstrer wc-papir" til at "Vi skal passe på hinanden hver for sig", sådan som vores overseje statsminister har opfordret til. Bliv hjemme!
En karantini / Dirty martini 
Isterninger
2 dele vodka
1 dl tør vermouth
2-3 tsk olivenlage
Grønne oliven, evt. fyldt med hele mandler

Instruktioner:
Kom godt med isterninger i en cocktailshaker og kom vodka, vermouth og olivenlage i. Ryst det hele godt igennem. Server i et afkølet (martini-)glas med 2-3 grønne oliven.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...