Gå videre til hovedindholdet

Sund og nem smoothie-bowl med 3 (eller 4) ingredienser


Man må IKKE blende socialt i disse dage, men man må gerne blende med sin blender. 

Min ældste, som ser alverdens skrammel på TikTok for tiden, så forleden dog en enkelt nyttig ting, som hun delte med mig; nemlig nogle meget simple smoothie bowls, lavet udelukkende af frosne bananer og frosne bær med (og jeg mistænker, at det var her hendes interesse egentlig blev vakt) lidt chokoladestykker på toppen. 

Den simple smoothie-bowl er nu nærmest blevet en fast eftermiddagssnack hos os i disse  hjemmeskolings-dage. Frossen frugt uden tilsat væde er dog mere end min ellers dejlige og trofaste blender kan klare, så vi puttede lidt havremælk ved. Man kan også bruge almindelig komælk, men skal så nok tilsætte lidt honning eller sirup, da havremælken også tilføjer lidt sødme. 

Eneste forberedelse denne smoothie bowl kræver er at skære nogle godt modne bananer i skiver og fryse dem ned nogle timer eller dage forinden. 
Smoothie-bowl med tre (eller fire) ingredienser (2 stk)
2 frosne bananer i skiver
Ca. 100. g frosne bær (hindbær, jordbær, blåbær, blandede bær)
3-4 dl havremælk
Lidt chokolade (hvid, mørk eller mælke) som topping (kan udelades, men hvorfor egentlig?)

Instruktioner:
Skil bananstykker og bær fra hinanden, så der ikke er store frosne klumper, som blenderen skal bøvle med (har du en superblender, er dette skridt lige meget). Kom havremælken i og blend af hjertens lyst, til frugt og mælk er blendet til en helt glat og lækker masse. Tilsæt evt. lidt mere mælk, hvis blenderen har det hårdt.

Anret i to skåle og pynt med lidt chokoladestykker. Jeg har også pyntet med spiselige blomster: Stedmoderblomst og skovsyre. Spises straks.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...