Gå videre til hovedindholdet

Dalgona / Cremet koreansk kaffe



Jeg savner mange ting for tiden. Mest at se min mor og far, men også bare den helt normale hverdag med al dens trummerum - og tryghed. Jeg savner især at kunne købe ind uden at skulle se mig nervøst over skulderen som et byttedyr, hvis største fjende er usynlig og båret på et nys. Og så savner jeg at gå på café og få en lækker, blød café latte. Det sidste er der dog råd for, og det råd går under navnet dalgona kaffe.

Dalgona er en koreansk opfindelse og kan nærmest beskrives som en omvendt cappucino med sød og cremet kaffe øverst og mælk nederst. En dalgona kaffe smager som dyrtkøbt café-kaffe, men er utrolig nem at lave hjemme. Det kræver intet sær-udstyr eller mærkelige ingredienser at lave - blot lidt armkræfter. Dalgona kaffe kan laves og drikkes i både en varm og en kold version. Begge smager cremet og utroligt lækkert.

Og det er okay at savne. Det ser jo heldigvis ud til at virke efter hensigten, at vi holder os fra hinanden, og på dén baggrund synes jeg sagtens, det er til at holde til.

Dalgona (2 kopper)
2 spsk pulverkaffe/ instant kaffe
2 spsk sukker
2 spsk kogende vand
4 dl minimælk

Instruktioner:
Kom pulverkaffe og sukker i en mellemstor skål og hæld det varme vand ved. Brug et piskeris eller en håndmikser til at piske blandingen godt igennem - 2-3 minutter - til den bliver en let og cremet masse.

Iskaffe: Kom den kolde mælk i to glas, kom evt. isterninger ved og fordel kaffecremen ovenpå. Rør rundt og nyd - evt. med et sugerør.

Varm kaffe: Varm mælken i en kasserolle eller en mælkeskummer, fordel den i to glas og fordel kaffecremen over. Rør rundt og nyd!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...