Alverdens mad

Wiiiiiih, det er jul, det er jul, det er juuul! Og without further ado, I give you the Kagehus of 2016: Sidste år lavede jeg dette kagehus: Jeg var selv svært tilfreds med det - især i betragtning af, at det var min kagehus debut. Mine to piger på 6 og 7 år var også glade for det, men lod mig ikke være i tvivl om, at de gerne så, at der næste år (dvs. i år) gerne måtte være både mere slik på huset og ikke mindst flere etager. Alt i alt kunne jeg godt mærke, at det var alt for uambitiøst med sådan et bette kageskur. Så i år er jeg gået skridtet videre og har lavet en lille rustik liebhaver-ejendom med to etager, karnap, gulvvarme og en pragtfuld beliggenhed i køkken-alrummet med kig til stuen. Skabelonen til huset findes her:  http://www.ellematovin.se/sa-lyckas-du-med-ditt-pepparkakshus/ Men der findes masser af kagehus-skabeloner på nettet i alle sværhedsgrader, hvis man bare googler "kagehusskabelon" eller "gingerbread house template"...

Jeg har fundet ud af, at jeg åbenbart er meget nostalgisk anlagt i forhold til mad. På samme måde som bestemte dufte kan udløse bestemte minder i hjernen, så bliver jeg teletransporteret direkte tilbage til bestemte begivenheder, når jeg tænker på bestemte retter. Dagens ret - suppen Scampi India - forbinder jeg med en for-fest på Skjoldhøj kollegiet i midt-90'erne, hvor jeg og mine med-studerende blev så utroligt fulde, at vi - så vidt jeg husker - aldrig nåede videre til selve festen. Ihvertfald kan jeg huske, at vi sad og stenede til " Alien ", og at jeg efter efter en halv times tid i selskab med den brave Ellen Ripley & co. prøvende kunne konstatere: "Den foregår ude i rummet...?" Den oprindelige Skjoldhøjs-kollegie-opskrift indeholdt stort set kun rejer, porre, hvide ris og fuldfed fløde og smager forrygende ! Men jeg er efterhånden blevet så voksen og præget af min samtids sundhedsbevidsthed, at jeg ikke synes, jeg med god samvittighed kan serv...

Jeg har meget ærefrygt over for det japanske køkken og laver af samme grund ikke så tit japansk mad. I mine øjne er det japanske køkken enormt elegant, indviklet og handler meget om præcision. Man kan ikke lige improvisere og redde en ret med noget ketchup. De har de der kokke, der har trænet i tre år, for at kunne servere ballonfisk, der kan slå én ihjel, hvis de ikke er tilberedt rigtigt. De har sushikokke, der træner i endnu flere år, for at mestre sushiens svære kunst. Og så er der det der udefinerbare umami, "den femte smag", velsmagens essens, som også lige skal være på plads. Mad er, som jeg forstår det, ikke noget, man spøger med i Japan. Derfor tøver jeg også med at kalde denne suppe for japansk. Den er hurtig og nem at lave, og selvom det (nok) er urealistisk, frygter jeg på en eller anden måde, at hvis jeg kalder den japansk, vil jeg blive opsøgt af en samurai-type fra det japanske madpoliti, der byder mig at begå harakiri, fordi umamien ikke er ramt spot on. ...

Dette er endnu en opskrift fra mit søndags-morgenmads-potpourri. Som jeg har nævnt tidligere, har vi til min store fortrydelse udviklet os til sådan en familie, der ikke henter rundstykker om søndagen. Det var ellers en fast del af min opvækst, at den stod på rundstykker om søndagen (jeg sku' altid have en giffel), som så blev spist, mens radioen spillede Giro 413, og de voksne læste avis, og jeg læste Anders And. Men i stedet for at hente rundstykker, skiftes min mand og jeg i weekenden til at stå op med pigerne, der har det med at vågne ret tidligt. På den måde er vi sikret en enkelt morgen om ugen, hvor vi kan sove længe - og det har slået rundstykke-hentningen af banen. Jeg har altid været ret vild med ideen om lune, søde pandekager til morgenmad, men samtidig må selv jeg erkende, at det er en uskik at starte dagen med at spise dessert. Derfor putter jeg både groft mel og havregryn i disse pandekager og bruger det alt for oversete krydderi kardemomme til at søde dejen med ...

Kender du til S candinavian guilt ? Jeg lider i udpræget grad af det, men var ikke opmærksom på det som koncept, før jeg læste om det i Politiken (http://politiken.dk/debat/klummer/giese/premium/ECE2787395/den-skandinaviske-skyldfoelelse-gnaver/) for et stykke tid siden. Som jeg forstår (og ikke mindst oplever!) Scandinavian guilt, består den af en skønsom blanding af på den ene side at føle sig enormt priviligeret over at være født i et utroligt velstående og trygt samfund, og på samme tid føle sig enormt skyldig, fordi man skal være døv og blind for ikke at være bevidst om alt det, der foregår omkring os i verden i form af krig, sult, fattigdom, vold, trafficking, osv. osv., osv. og om, at vores velstand og (over)forbrug i høj grad er baseret på andres dårligdom og umenneskelige (arbejds)forhold. I mine øjne bygger velfærdssamfundet på den grundtvigske tanke om, at få har for meget og færre for lidt, at ingen skal overlades til sig selv, at vi har ligestilling, at vi er solida...

Der er nogen ting, man bare ikke skal tage for let på, såsom lokalopgør, overvægt hos kæledyr og fællesøkonomi   Og så at kalde ting for "verdens bedste". Derfor var jeg også lidt i tvivl om, hvorvidt jeg skulle kalde denne chokoladesauce for verdens bedste, for jeg har jo ret beset ikke smagt alle chokoladesaucer i hele verden (desværre). Når jeg alligevel endte med at bruge denne betegnelse, er det, fordi det uden tvivl er den bedste chokoladesauce, jeg nogensinde har smagt, og jeg har svært ved at forestille mig, at den kan komme til at smage bedre. Man kan sagtens lave en hæderlig chokoladesauce ved at koge smeltet chokolade og fløde sammen, men sirup og lidt salt og eddike giver denne variant lidt mere kant og dybde og en helt vidunderlig konsistens.  Opskriften har jeg haft i mange år. Jeg fik den i sin tid fra en af mine bedste veninder, Katrine, som bor heeelt nede i Odense, og som jeg får set aaalt for lidt til, så jeg brugte selvfølgelig chokoladesaucen som u...

For filan. Jeg har været så optaget af fejring af den mexicanske højtid  De dødes dag , at jeg helt har overset en kæmpestor hinduistisk lysfest, der hedder Diwali , som også finder sted i slutningen af oktober. Den fejres i Indien, Pakistan, Sri Lanka og lang række andre lande og hylder lysets sejr over mørket med fyrværkeri, blomster, bål og ikke mindst masser af levende lys i hjemmene og gaderne. De mange lys symboliserer det indre lys, der skal beskytte os mod spirituelt mørke. Min første tanke er, at Diwali - ligesom De dødes dag - ville være et godt alternativ til Halloween , som jeg virkelig ikke bryder mig om (grimme kostumer, grimme farver og licence to scare er bare ikke min kop te). På en måde er det godt, at jeg først blev opmærksom på Diwali nu, for Diwali og De dødes dag repræsenterer mine to absolutte yndlingskøkkener - det indiske og det mexicanske - så på den måde ville det jo have været lige så svært at vælge mellem dem, som at skulle vælge mellem si...

Jeg prøver hvert år at blive gode venner med efteråret, men det lykkes aldrig rigtigt. Jo jo, det er da pænt med bladene, der skifter farve, og kulden der niver i næsen og giver én en undskyldning for at drikke varm kakao. Men det der mørke, der sniger sig ind om morgenen og aftenen, forkølelserne og den lange vinter, der venter forude, gør ikke noget godt for mit humør. Èn, der til gengæld altid gør noget godt for mit humør, er min skønne kollega Kamilla, som har fundet på dagens opskrift på stærk, lindrende te. Jeg interviewede Kamilla om mad og måltider og må nok erkende, at jeg i hende har mødt min over-kvinde i forhold til at være eventyrlysten i forbindelse med mad. Kamilla, hvordan har du det med mad? Jeg elsker mad! Jeg elsker at eksperimentere med mad, og jeg kan tit godt lide ting, som andre ikke så godt kan lide. Hvad for eksempel? Jeg kan rigtig godt lide blæksprutte. Og også de indre organer, sådan noget som hjerte, lever og kråse. Jeg synes, det har en and...

Jeg tænkte, at en omgang ispinde kunne udgøre en blød landing ovenpå al den snak om død og De dødes dag , der har i de sidste indlæg - selvom is-sæsonen vist må siges at være endegyldigt ovre.  Paletas er mexikanske is lavet af frisk frugt, oftest bær, men de findes i alle mulige varianter og versioner. I Mexico købes de oftest færdige fra gadesælgere, men de er virkelig hurtige og nemme at lave selv.  Jeg har lavet en udgave her med avocado. Der er virkelig kommet fokus på avocadoer de senere år. De bliver brugt både i det søde og det salte køkken, de smager godt på rugbrødsmadder, i kagecremen, i dips, i smoothies, i sushi, i salat og i is.  Jeg kan ikke komme på ret mange andre frugter eller grøntsager, der er lige så  alsidige avodadoer. D e er planterigets Meryl Streep. Opskriften på avocado paleta'erne her giver en sød-men-ikke-alt-for-sød-is. Hvis man ikke har ispindeforme, kan isen sagtens fryses i en større, frysefast form.  Buon appetito! A...