Ramen-suppe med nudler og æg

Jeg har meget ærefrygt over for det japanske køkken og laver af samme grund ikke så tit japansk mad. I mine øjne er det japanske køkken enormt elegant, indviklet og handler meget om præcision. Man kan ikke lige improvisere og redde en ret med noget ketchup. De har de der kokke, der har trænet i tre år, for at kunne servere ballonfisk, der kan slå én ihjel, hvis de ikke er tilberedt rigtigt. De har sushikokke, der træner i endnu flere år, for at mestre sushiens svære kunst. Og så er der det der udefinerbare umami, "den femte smag", velsmagens essens, som også lige skal være på plads. Mad er, som jeg forstår det, ikke noget, man spøger med i Japan.

Derfor tøver jeg også med at kalde denne suppe for japansk. Den er hurtig og nem at lave, og selvom det (nok) er urealistisk, frygter jeg på en eller anden måde, at hvis jeg kalder den japansk, vil jeg blive opsøgt af en samurai-type fra det japanske madpoliti, der byder mig at begå harakiri, fordi umamien ikke er ramt spot on. Men jeg tør godt gå så vidt som til at sige, at der er brugt japanske elementer i suppen - og at den smager godt. Et af elementerne er miso, som er en smagsgivende pasta lavet af fermenterede sojabønner og minder lidt om fond. Miso findes i mange varianter, der kan være milde eller stærke i smagen. Jeg måtte i en asiatisk specialbutik for at finde det, men man kan (tør jeg skrive det) også bruge ekstra kyllingefond i stedet. Men så får man selvføøøøølgelig ikke den helt rigtige umami-smag, det siger sig selv.

どうぞごゆっくり(Det skulle betyde velbekomme på japansk, men betyder vist direkte oversat Tag din tid).

Nem og hurtig ramen-suppe med nudler og æg
(2 pers)
Miso-pasta:
1 lille løg (eller ½ stort)
1 spsk lys miso
1 spsk mørk miso
1 tsk stærk chilipasta (som sambal oelek) eller chilisauce
2 fed hvidløg
2 cm frisk ingefær

1 spsk sesamolie
200 g champignon
7,5 dl kyllingefond
200 g ramen nudler (eller dine yndlingsnudler)
Salt

1 æg
Sesamfrø
Løgspirer eller bønnespirer
Frisk koriander

Blend alle ingredienserne til miso-pastaen til en helt glat masse. Stil til side.
Kog ægget 10 min.
Imens laves suppen: Rens champignonerne, og skær dem i skiver. Steg dem bløde i sesamolien i en gryde. Tag champignonerne op på en tallerken og stil til side. Miso-pastaen steges kort i gryden sammen, fonden tilsættes og bringes i kog. Når suppen koger, tilsættes nudlerne som koges møre efter anvisningen på pakken.
Herefter anrettes suppen i to skåle: Suppe og nudler nederst. ½ æg i hver skål foruden champignon, spirer og koriander. Drysses med sesamfrø. Spises straks og rygende varm. Hai!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende. Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Læs mere

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik: http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it". Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg. Grunden til a...

Læs mere

Alverdens mad

Søg i denne blog