Gå videre til hovedindholdet

Salat med glaserede rødbeder, valnødder og bacon - og noget om Scandinavian guilt


Kender du til Scandinavian guilt?

Jeg lider i udpræget grad af det, men var ikke opmærksom på det som koncept, før jeg læste om det i Politiken (http://politiken.dk/debat/klummer/giese/premium/ECE2787395/den-skandinaviske-skyldfoelelse-gnaver/) for et stykke tid siden. Som jeg forstår (og ikke mindst oplever!) Scandinavian guilt, består den af en skønsom blanding af på den ene side at føle sig enormt priviligeret over at være født i et utroligt velstående og trygt samfund, og på samme tid føle sig enormt skyldig, fordi man skal være døv og blind for ikke at være bevidst om alt det, der foregår omkring os i verden i form af krig, sult, fattigdom, vold, trafficking, osv. osv., osv. og om, at vores velstand og (over)forbrug i høj grad er baseret på andres dårligdom og umenneskelige (arbejds)forhold.

I mine øjne bygger velfærdssamfundet på den grundtvigske tanke om, at få har for meget og færre for lidt, at ingen skal overlades til sig selv, at vi har ligestilling, at vi er solidariske, og at alle mennesker er lige meget værd. Men når vi nu kan se, at folk omkring os i verden ikke har det godt - hvem gælder fællesskabet og ligestillingen så? Hvem er vi solidariske med? Andres ulykke gør bare vores egne priviligerede situation endnu tydeligere. 

Det er vel også herfra en jokes om "first-world-problems" kommer, hvor man gør nar af  problemer man kun har, når man er ekstremt priviligeret: "Åh, jeg kan bare ikke bestemme mig for, hvilken af mine fire nye kjoler, jeg skal tage på til festen i aften", "Åh, jeg kan ikke åbne min chipspose, fordi mine fingre er fedtede fra de chips jeg allerede har spist", "Årh når min telefon lader op, er ledningen ikke lang nok til, at jeg kan sidde med den i sofaen", "Jeg troede, der var nougat i min fyldte chokolade, men så var det karamel". Vi er nødt til at gøre grin med vores overdrevne velstand, fordi den er så grotesk. (Gad egentlig vide, om de også gjorde det tilbage i Romerriget: "Åh, mine slaver fjerner ikke mit opkast hurtigt nok, så lugten generer mig, når vi holder madorgier"...? Sikkert ikke).

Min egne skandinaviske skyldfølelse stopper ikke her, men breder sig til også at omfatte miljø og dyrevelfærd. Kan det virkelig passe, at dyr skal leve så usselt et liv og miljøet skades, for at vi kan vores daglige mørbrad og nye t-shirt til under en halvtredser? Og jeg ved ikke rigtig, hvad jeg som enkeltperson kan gøre - ud over at være en bevidst forbruger, der køber økologisk og fairtrade, spiser mindre kød, er medlem af Læger uden grænser og giver en skilling, når Røde Kors ringer på døren. Men er det virkelig løsningen, og er det bedste, jeg kan komme op med, at forbruge mig ud af det?  


Dybt suk - what to do? Jeg har bestemt ikke løsningen. Jeg har bare et link, hvor man kan følge med i Scandinavian guilt-projektet - man kan håbe på, at de finder ud af noget konstruktivt:

http://www.hf.uio.no/english/research/theme/scandinavian-narratives-of-guilt-and-privilege/

Nå, men ovenpå den svada (og så lige op til jul!) trænger man helt sikkert til en salat med rødbeder, bacon og blå ost til at dulme sin skandinaviske skyldfølelse. Salaten er lidt tidskrævende, fordi der er mange elementer, men den er det hele værd. Den blå ost kan selvfølgelig udelades, hvis dine børn smider sig på gulvet og vrider sig  i afsky hvis man ikke lige er så meget til den slags, men den giver en dejlig cremethed til retten. Salaten er en let omarbejdet version af den rødbedesalat, man kan finde i Caroline Hofbergs meget anbefalelsesværdige kogebog Madsalater. 

Salat med glaserede rødbeder, valnødder og bacon
(4 pers)
3-4 rødbeder
2 spsk balsamicoeddike
2 spsk olivenolie
2 spsk honning
100 g. linser
Lidt krølsalat, skyllet og revet i mindre bider
2 pærer
3 spsk olivenolie
2 spsk balsamicoeddike
50 g. valnøder
100 g blå ost
1 pakke bacon,
Salt og peber

Kog linserne efter anvisningen på pakken.

Varm ovnen op til 180 grader varmluft. Skræl rødbederne og skær dem i mindrestykker, der vendes i en blanding af eddikke, olivenolie, honning, salt og peber. Bag rødbederne midt i ovnen i ca. 25 minutter eller til de er møre. Rør lidt rundt i dem ind i mellem. Ca. 10 minutter før rødbederne er færdige, skæres baconen i mindre stykker, lægges på en bageplade beklædt med bagepapir og sættes ind i ovnen under rødbederne. Hold godt øje med baconen, og tag den ud af ovnen, når den er sprød og lækker.

Skær pærerne i mindre stykker. Lav en simpel dressing ved at røre olie, eddike, salt og peber sammen.

Anret salaten i en stor salatskål eller som portionsanretning: Først krølsalat, linser og pærestykker vendt i dressingen, derpå rødbeder og valnødder og til sidst bacon og blå ost skåret i mindre stykker.

Serveret sammen med et godt brød er salaten mættende nok til et godt aftensmåltid.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...