Scampi India med ekstra grøntsager

Jeg har fundet ud af, at jeg åbenbart er meget nostalgisk anlagt i forhold til mad. På samme måde som bestemte dufte kan udløse bestemte minder i hjernen, så bliver jeg teletransporteret direkte tilbage til bestemte begivenheder, når jeg tænker på bestemte retter. Dagens ret - suppen Scampi India - forbinder jeg med en for-fest på Skjoldhøj kollegiet i midt-90'erne, hvor jeg og mine med-studerende blev så utroligt fulde, at vi - så vidt jeg husker - aldrig nåede videre til selve festen. Ihvertfald kan jeg huske, at vi sad og stenede til "Alien", og at jeg efter efter en halv times tid i selskab med den brave Ellen Ripley & co. prøvende kunne konstatere: "Den foregår ude i rummet...?"

Den oprindelige Skjoldhøjs-kollegie-opskrift indeholdt stort set kun rejer, porre, hvide ris og fuldfed fløde og smager forrygende! Men jeg er efterhånden blevet så voksen og præget af min samtids sundhedsbevidsthed, at jeg ikke synes, jeg med god samvittighed kan servere en hverdagsret med så få grøntsager. Derfor er denne version af retten tilsat lidt ekstra i form af champignon, rød peber og løg, og fedtprocenten i fløden er reduceret en del.

Scampi India
(4 pers)
1 spsk olie
2 spsk god karry
1 hakket løg
250 g. champignon, renset og skåret i skiver
1 rød peber, i tynde skiver
1 porre, i tynde skiver
200 g rejer
7,5 dl kyllingefond
2,5 dl madfløde

Ris
Frisk koriander
Lime

Kog ris efter anvisningen på pakken.

Varm olien op og tilsæt karryen, og lad den varme igennem et minuts tid (uden at den brænder på - det lugter væmmeligt i urimeligt lang tid efter!). Tilsæt løg og steg til de er gennemsigtige. Resten af grøntsagerne kommes ved og steger med et par minutter, før fond og fløde hældes ved. Retten varmes godt igennem. Umiddelbart før servering kommes rejerne ved og varmes igennem.

Serveres i dybe tallerkner, hvori der først kommes ris og derefter hældes scampi på. Drys med koriander og pres lidt frisk lime-juice over.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende. Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Læs mere

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik: http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it". Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg. Grunden til a...

Læs mere

Alverdens mad

Søg i denne blog