Pasta, åh pasta. Du hverdagens redningsmand. Du aftensmadens svar på The Flash. Hurtigt at lave, lækkert at spise, og selv ungerne gider at kaste det ind i førerhuset (for det meste). Jeg har først for nyligt stiftet bekendtskab med denne skønne ret kaldet penne alla vodka, hvilket er en stor fejl, for retten er både lynhurtig og nem at lave, og så er det dejligt velsmagende, vinter-agtig comfort food, nu her mens vi venter på, om vi reelt tør tro på, at der er forår i luften i februar (der skal nok komme en eller anden dum vind fra Sibirien engang i marts-april og ødelægge det hele). Med andre ord, en fin hverdagsret, lavet af ingredienser man stort set allerede har i sit skab. Retten er børnevenlig og smager ikke af vodka. Vodkaen giver blot dybde til smagen (sammen med fløden, åh ja), og alkoholen fordamper, mens saucen simrer. Så no worries. Og så beder jeg den ærede blog-læser bemærke, at jeg nu ENDELIG har fundet ud af, hvordan man laver sådan en oversigt med for...
Yndlingsopskrifter fra hele verden