Alverdens mad

Pasta, åh pasta. Du hverdagens redningsmand. Du aftensmadens svar på The Flash.  Hurtigt at lave, lækkert at spise, og selv ungerne gider at kaste det ind i førerhuset (for det meste). Jeg har først for nyligt stiftet bekendtskab med denne skønne ret kaldet penne alla vodka, hvilket er en stor fejl, for retten er både lynhurtig og nem at lave, og så er det dejligt velsmagende, vinter-agtig comfort food, nu her mens vi venter på, om vi reelt tør tro på, at der er forår i luften i februar (der skal nok komme en eller anden dum vind fra Sibirien engang i marts-april og ødelægge det hele). Med andre ord, en fin hverdagsret, lavet af ingredienser man stort set allerede har i sit skab. Retten er børnevenlig og smager ikke af vodka. Vodkaen giver blot dybde til smagen (sammen med fløden, åh ja), og alkoholen fordamper, mens saucen simrer. Så no worries. Og så beder jeg den ærede blog-læser bemærke, at jeg nu ENDELIG har fundet ud af, hvordan man laver sådan en oversigt med for...

Cheesecake er en af mine yndlingskager.  Altså sammen med jordbærtærte... Og cremelinser... Og træstammer.. Ja, og så videre. You get the picture. Jeg kan ihvertfald virkelig godt lide cheesecake.  Så glad blev jeg, da jeg faldt over en japansk udgave af den vidunderlige kage. Der findes flere typer japansk cheesecake, bl.a. sådan en  spøjs pude-agtig-udgave som jeg helt sikkert også skal bage på et tidspunkt.  Cheesecaken i dette indlæg skiller sig ud ved dels ikke at have nogen kiksebund, og dels ved at den skal dampes, hvor andre cheesecakes oftest skal enten bages eller stivner med hjælp fra en omgang husblas. Denne cheesecake skal desuden hvile på køl natten over, så den skal laves i god tid, inden den skal bruges.  Den smager SÅ godt. Som en blanding af en luftig budding og en traditionel cremet cheesecake. Min mand savnede den klassiske kiksebund, som jeg også er fan af, men sammen med lidt frugt, synes jeg, den klarede sig helt fint uden....

Tacos al pastor er en måske lidt atypisk mexikansk ret, og det er der en god grund til. For selvom retten er mexikansk minder den på mange måder om den mellemøstlige shawarma og fandt da også vej til Mexico via libanesiske immigranter i starten af det 20. århundrede (og der var tale om kristne immigranter, hvis nogen skulle undre sig over, at der indgår svinekød i retten). Min version af retten er dog ret uautentisk. Normalt bruger man nemlig svinemave (jeg bruger svinekotelet), der steges på spyd over en grill (jeg steger blot kødet på en almindelig pande) og brug af mange forskellige slags chili (som jeg ærlig talt ikke ved, hvor jeg skal finde henne endsige, om jeg ville kunne smage forskel på dem). S å her er tale om lidt af en bastardisering og forsimpling af den oprindelige ret, som til gengæld  er ikke så lidt nemmere at tilberede end den klassiske udgave. Og så smager den - i al beskedenhed - helt forrygende! Tacos al pastor (2-3 pers) 350 g svinekote...

Koldhævede brød og boller er virkelig geniale. Med et absolut minimum af indsats får man de lækreste brød med blød krumme og sej-sprød skorpe. Dejen skal hæve (mindst) natten over, så det eneste der kræves er, at man har lidt tid.  Brødet her passer fint til morgenmad (til mange) eller som et stort madbrød. Jeg elsker salt&peber rundstykker, så her har jeg (med held) prøvet at genskabe smagen fra Tilst-bagerens skønne salt&peber rundstykker (som jeg i parentes bemærket slet ikke får ofte nok), men hvis man ikke er til den slags gøgl og pjat, kan man selvfølgelig bare udelade det. Jeg har brugt tørgær i dejen, og det er jo noget mærkeligt noget, men det fungerer godt her - dels fordi man kan have det til at ligge i køleskabet i lang tid (op til et år, tror jeg) og dermed altid har gær på hånden til en bagningn, og så skal det ikke opløses i vand, før de andre ingredienser kommer i, så på den måde bliver bagningen endnu nemmere. Man kan dog sagtens bruge almind...

Så er det snart for alvor tid til fastelavnsboller. Jeg elsker de helt klassiske boller med creme i og mørk glasur ovenpå, men af en eller anden grund synes jeg, de er lidt kedelige at bage, så derfor laver jeg tit nogle lidt anderledes fastelavnsboller. Tidligere har jeg lavet træstammer (eller stamtræer, som en af mine kolleger konsekvent kalder dem) klædt ud som fastelavnstønder (se opskrift her: https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/02/trstammer-kldt-ud-fastelavnstnder.html ) . Jeg har også afholdt bake off mellem cremefyldte danske vandbakkelser og svenske semlor med marcipan og flødeskum (Danmark vandt i øvrigt). Opskrifterne på begge er at finde her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/01/fastelavnsboller-danmark-vs-sverige.html I år er jeg så blevet inspireret af de meget smukke fastelavnsboller som Den store bagedyst-vinder Andrea Søllestad (hvorfor har hun ikke lavet en bagebog?!?) viste i det desværre hedengange madblad Mad&Venner. Her ha...

Nu har jeg efterhånden på en del amerikanske madblogs (som jeg følger ivrigt og ofte med mundvandet drivende) set forskellige opskrifter, hvori der blev brugt en madvare kaldet orzo. Det havde jeg aldrig hørt om før, og derfor fik jeg selvfølgelig lyst til at smage det. Stor var min glæde derfor, da jeg hos den skønne frugt- og grønt købmand Klostergrønt (som i øvrigt har den bedste haydari man kan opdrive i Århus) fik øje på en pose orzo - som dog i butikken gik under betegnelsen ris-pasta. Orzo ligner da også store ris og går også under betegnelsen risoni, men faktisk er det en form for pasta. Den er lige så alsidig som almindelig pasta eller ris og kan spises både kold og varm, og den bruges i salater og supper eller - som i denne opskrift - i stedet for risottoris. I nedenstående opskrift kan man sagtens udskifte orzo med almindelige risottoris. Så skal retten blot simre lidt længere og væsken tilsættes lidt ad gangen. Men kan man finde orzo, er  det smarte (ud ov...

På tirsdag d. 5 februar fejres det kinesiske nytår, og det er jo en skøn anledning til at lave nogle kinesiske retter - eller for denne rets vedkommende må jeg hellere kalde det kinesisk-inspireret.  Retten her er nemlig en slags salat udgave af en klassisk ret fra Sichuan provinsen med det skønne navn bang bang chicken. Det er en form for pulled chicken i en krydret nøddesauce. Men navnet skyldes ikke (som jeg umiddelbart troede), at retten er så stærk, at den eksploderer som pistolskud i munden. Bang på kinesisk skulle betyde pind eller kæp, og navnet kommer således fra, at man i den traditionelle version af denne ret slår kyllingestykkerne med en kæp for at gøre dem mørre. Denne salat version af bang bang chicken er knasende frisk og både nem og hurtig at bikse sammen. Den er skøn både som frokostret eller som en let aftensmad, og man kan selv skrue op og ned for, hvor stærk den skal være ved at tilføje eller udelade chili i dressingen og den friske chili so...

Det kinesiske nytår er lige om hjørnet, nærmere bestemt tirsdag d. 5 februar. Så går vi fra fra hundens år og ind i grisens år. Grisens år er afslutningen på de kinesiske dyretegns cyklus på 12 år, og grisens år er derfor et år for afslutning og refleksion samt forberedelse og planlægning af den næste 12 års periode. Grisens år skulle desuden være et roligt (fordi grise ikke kan lide for meget drama åbenbart) og meget socialt (fordi grise er sociale dyr) år. Så ved man det. Men det kinesiske nytår falder utroligt godt sammen med, at jeg på det seneste har haft vildt lyst til asiatisk mad. Hvis jeg havde tænkt mig om, havde jeg nok lavet en svinekødsret, når nu vi går ind i grisens år, men det blev altså kylling. Nærmere betegnet sprøde saftige kyllingestykker i en blød sur-sød sauce med sprøde grøntsager og søde ananas. Det smager helt som k inesisk take away - bare bedre. Og så er det SÅ nemt selv at lave sur-sød sauce og endda med ting jeg vil gætte på, at de fleste allere...