Gå videre til hovedindholdet

Afternoon Tea, Part I: Sandwich med agurk, dild & flødeost, med æggesalat og med brie & rucola



Jeg har længe drømt om sådan en rigtig god omgang afternoon tea. Jeg ville allerhelst have haft den serveret på et posh hotel i midten af London, men det er der ikke lige udsigt til foreløbigt, så vi kører med home style udgaven istedet. Og det er såmænd også fint nok.

Helt klassisk starter afternoon tea med såkaldte tea eller finger sandwiches med forskelligt slags fyld. Herpå følger scones med clotted cream og lemon curd, og endelig er der lidt til den søde tand (som om scones ikke er søde nok?). 

Det er et lidt omfattende projekt at kaste sig ud i at lave afternoon tea, men måske kan man finde tid i påsken? Og så behøver man til gengæld ikke at planlægge et stort aftenmåltid bagefter. Overhovedet.

Vi deler også opskrifterne op i lidt mindre bidder og starter med de ret nemt lavede tea sandwiches. De findes i ca. tusind varianter, men jeg har valgt de meget klassiske med æggesalat, agurk og dild, samt brie og rucola. Det vigtigste er, at man husker at skære skorpen af, før man serverer, for findes der noget mere uciviliceret end skorper?!?

Bon apétit (som de rent faktisk siger in the UK)!
Sandwich med agurk, dild og flødeost
½ agurk
75 g flødeost
Lidt revet citronskal
1 spsk creme fraiche (kan udelades)
Dild
Salt & peber
4 skiver lyst sandwichbrød 

Instruktioner:
Rør flødeost med citronskal, creme fraiche, finthakket dild og smag til med salt og peber. Skær skorpen af de fire skiver brød og fordel flødeosten herudover. Skær lange, tynde skiver af agurken med en kartoffelskræller og anret dem på to af brødene og læg de to andre brød over. Skær "løse ender" agurk væk. Skær brødet i klassiske trekanter eller i tre dele, som på billedet.

Sandwich med med æggesalat
2 hårdkogte æg
1 spsk mayonaise
1 spsk creme fraiche (eller 2 spsk mayo i alt)
1 tsk sød sennep (kan udelades)
Et nip paprika
Salt og peber
4 skiver lyst brød

Instruktioner:
Hak æggene groft og bland dem med mayo, creme fraiche, sennep og paprika. Smag til med salt og peber. Skær skorpen af de fire skiver brød og fordel æggesalaten herudover. Skær brødet i klassiske trekanter eller i tre dele, som på billedet.

Sandwich med brie & rucola
6 skiver mild brie
1 håndfuld rucola
Lidt smør
4 skiver mørkt sandwichbrød(på billedet kartoffelbrød, min favorit)

Instruktioner:
Skær skorpen af de fire skiver brød og smør dem med en lille smule smør. Fordel rucolaen på to af skiverne og læg brieskiver ovenpå. Skær brødet i klassiske trekanter eller i tre dele, som på billedet.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...