Gå videre til hovedindholdet

Rødbede latte



Jeg er i gang med at researche lidt på Malmø (selvom jeg har været der før - se selv her: https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/03/24-timer-i-malm.html), fordi jeg skal derover på en kort venindetur i slutningen af marts. I den forbindelse har jeg også kigget lidt på spisesteder, og Malmø virker til at være noget mere fremme i skoene i forhold til vegetar/veganer-området end Århus. Der var ihvertfald rigeligt med steder, hvor man kunne mæske sig i cashew-ricotta, rødbede carpaccio eller blomkålschips. Og så faldt jeg over et sted, hvor man kunne få rødbede latte. Rød-be-de-lat-te! Altså ligesom en cafe latte, men med rødbede. Dét måtte jeg straks afprøve. And guess what? Det smager herregodt. Ikke bare sådan sundt-godt, men rigtigt godt-godt. Jeg havde frygtet at rødbeden kunne blive for jord-agtig i smagen, men det var den slet ikke. Havremælken er sikkert også med til at gøre drikken sød og lækker. Så kan du lide latte og grøntsags-smoothies eller - juice, så er den her helt klart værd at prøve.

Sidder nu og overvejer om en gulerods latte måske kunne være noget...
Rødbede latte
1½ dl rødbedesaft (købes færdigt på flaske (står henne ved juicen) eller friske, skrællede rødbeder presses i juicepresser - men hvem har tid til at vaske den op bagefter?)
1/4 tsk fintrevet ingefær (kan udelades)
2 dl havremælk

Instruktioner:
Rør ingefæren ud i rødbedesaften og varm væsken op til lige under kogepunktet i en lille kasserolle. Hæld i et krus.

Skum imens havremælken i en mælkeskummer, og hæld den oveni den varme rødbedesaft. 

Nydes straks - og pas på ikke at spilde rødbede på tøj/møbler/gulv/mv. (Venlig hilsen mor).

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)

Saftige rabarber-snitter med sprød crumble

Jamen, jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive andet end at det her er en virkelig god kage med en sød og saftig sandkage-agtig bund, syrligt-søde raberber i midten, toppet af med en gang sprøde mandler og crumble. Den er nem at bage, men kræver lidt opvask, da man skal bruge en del skåle undervejs. Men det er vist også det eneste negative, jeg kan finde på at sige om denne forårs-lækkerbisken. Saftige rabarber-snitter med sprød crumble  (ca 12 stk) Rabarber-fyld 4 stængler rabarber 50 g sukker 2 tsk maizena Crumble 75 g sukker 75 g mel 1 tsk vanillesukker 75 g smør Lidt mandelflager Dej 100 g creme fraiche 1 æg 1 æggeblomme 1 tsk vanille sukker ½ tsk kardemomme 150 g mel 100 g sukker ½ tsk bagepulver ½ tsk natron 100 g smeltet smør Instruktioner Tænd ovnen på 175 g varmluft og lad varme op, mens du laver kagen. Rens og skær rabarberne i 1 cm små stykker. Bland dem godt med sukker og maizena i en skål og sæt