Gå videre til hovedindholdet

Gimlet med frisk lime



En gimlet er en dejlig frisk og klassisk britisk drink med over 100 år på bagen. Den blev efter sigende opfundet for at forebygge skørbug blandt søens folk (pga. citrusfrugten i drinken) - hvilket også giver et hint om, at der her er tale om en både meget syrlig og stærk drink. Den laves traditionelt ved ganske enkelt at blande 1 del gin med ½ del Rose's lime juice, men jeg vil gerne slå et slag for at lave den med helt friskpresset limejuice og hjemmelavet sukkersirup. Det er efter min mening umagen værd at bruge frisk lime, og det er nemmere at styre sødmen, når man selv kan tilsætte sukkersirup. Og så synes jeg, det er sådan en elegant drink (hvilket ikke stemmer så godt overens med dens ophav), som smager allerbedst i et tyndt, fint glas.

Gimlet med frisk lime (1 stk)
1 dl god gin
½ dl friskpresset lime juice (svarer til 1½-2 limes)
Sukkersirup af 1 dl sukker og 1 dl vand
Isterninger
Evt. lidt lime til pynt

Instruktioner
Start med at lave sukkersiruppen: Bring vandet i kog og hæld det over sukkeret i en lille skål. Rør rundt til sukkeret er helt opløst. Stil på køl til det er helt afkølet.

Pres lime, og bland juicen med gin og den afkølede sukkersirup (hold evt. lidt sirup tilbage, hvis du vil have en friskere/mindre sød drink. Man kan jo altid smage drinken til med mere sukkersirup) i en cocktailshaker med is. Ryst godt til drinken er helt afkølet. Hæld drinken gennem en lille si og ned i et fint glas. Server straks, evt. med en lille limeskive til pynt.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...