Gå videre til hovedindholdet

San choy bow / Kinesiske salat-wraps med nudler og svinekød



San Choy Bow er en kinesisk ret, som i al sin enkelhed består af saftigt, krydret kød, der serveres i sprøde salatblade. Super nemt, super enkelt, super friskt og super lækkert!

I denne udgave har jeg tilføjet lidt nudler til retten - både fordi det smager godt, men også fordi det mætter mere, synes jeg. Fordi retten er så simpel, kan man også virkelig give den gas med tilbehøret. Jeg kan godt lide at servere wraps'ene med sprøde salte peanuts, chili (når det serveres on the side, kan man selv bestemme, hvor stærkt man vil have det), forårsløg, sød chilisauce og soya, men om man vil, kan man også supplere med alt fra ketchup og sesamfrø til finthakkede rå grøntsager eller bønnespirer. Jeg er selvklart typen, der skal have rigeligt af det hele på, men andre i min familie (især dem der er under halvanden meter) er mere selektive, og så er det jo fint selv at kunne vælge, hvad der (ikke) skal på.

Retten er som sagt simpel at lave, og selvom der er lidt snitteri involveret, er den hurtig nok at lave, så det er også en fin hverdagsret. Velbekomme / 祝您好胃口!

San Choy Bao (4 pers.)
1 iceberg salathoved
1 spsk olivenolie
400 g hakket svinekød
1 hakket løg
1 tsk finthakket ingefær
1 fed hvidløg, finthakket
2 gulerødder
1 lille ds vandkastanjer
3 spsk brun farin
150 g tynde risnudler 

Desuden:
Lidt rød chili i tynde skiver
Et par håndfulde grofthakkede saltede peanuts
1-2 forårsløg i fine skiver
Sød chili sauce
Soyasauce
Lime i skiver

Instruktioner:
Del iceberg salaten i individuelle blade. Vær forsigt så de ikke går for meget i stykker. Del de største blade i to. Skyl dem og stil til side.

Skær løg, de skrællede gulerødder og vandkastanjerne i små tern. 

Varm olien på en pande og kom hvidløg, ingefær og løg på. Steg ved middel varme til løgene er klare og gennemstegte. Skru lidt op for varmen og kom det hakkede kød på panden. Lad det stege, mens du bruger en spatel til at skille kødet ad i mindre dele (som man ville gøre til kødsovs o.lign.). Når alt kødet er brunet, kommes gulerødderne i og steger med et par minutter. Herefter drysses den brune farin over og blandes godt med kødet. Lad herefter panden stå over relativt høj varme uden at røre i det i et minuts tid - rør lidt rundt så kødet ikke brænder på og lad det herefter stå ½-1 minut igen. Lad kødet stege til farinen er smeltet og dækker kødet helt. Kom de hakkede vandkastanjer i (hold evt. lidt tilbage som man selv kan drysse over).

Kog nudlerne efter anvisningerne på pakken.

Server salatblade, nudler og svinekød, så man selv kan samle sine wraps. Server med chili, peanuts, forårsløg, sød chili sauce og soyasauce og evt et par lime skiver.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...