Jeg tror nærmest, at denne her juni bliver lige så travl for os som december plejer at være. Ikke bare går vi ind i en ren fødselsdags-tsunami her i juni. Der er også diverse sommer-arrangementer i skole og SFO, foruden et par idræts-sæsonafslutnings-arrangementer. Så jeg trækker vejret dybt ind - ligesom jeg gør i starten af december - og prøver at tænke på, at det bliver en virkelig vidunderlig måned, samtidig med at det bare er alt for meget på én gang. Særligt når der er travlt på arbejdet også. Denne helt old school sandkage bagte jeg til et klasse-arrangement i midten af maj, og den er virkelig så simpel, som en kage nærmest kan blive: Det er en god gammeldags pundkage med lige dele smør, sukker og mel, og sådan én går man sjældent galt i byen med. Den blev ihvertfald spist helt og aldeles op. Pundkage med hyldeblomst & citron (8-10 pers) Kage: 225 g blødt smør 225 g sukker 4 store æg Revet skal fra 1 ikke-sprøjtet citron 225 g mel 1 ...
Yndlingsopskrifter fra hele verden