Gå videre til hovedindholdet

Muffuletta panini


Italien møder Louisiana i denne spicy sandwich.

Muffuletta'en blev opfundet for over 100 år siden af en siciliansk immigrant i New Orleans. I den originale version finder man lag på lag af forskellige slags kød sammen med en krydret salat med oliven og syltede grøntsager i et gigantisk stykke lyst brød. 

I denne mash-up version, hvor muffuletta'en er lavet som en italiensk panini, er der skruet ned for kødet og op for olivensalaten og osten, men er man kød-fan, er det her åbenbart den slags sandwich, hvor man virkelig kan give den gas på kød-fronten. Som panini bliver muffuletta'en her spicy og sprød og er lige den type hurtige og nemme (og lækre) form for sommermad, som jeg kan overkomme at lave.

Muffuletta panini (4 stk)
4 panini-brød
8 stykker god skinke
2 kugler frisk mozzerella i skiver
Lidt ruculla salat (eller som den hedder hos os: "Den må du gerne have for dig selv"-salaten)

Oliven-salat
100 g sorte oliven
100 g grønne oliven
3 spsk kapers
5-6 små syltede røde peberfrugter på glas (som Peppadew eller lignende)
2-3 spsk olivenolie
Lidt frisk persille
Salt og peber

Lav først oliven-salaten. Hak de to slags oliven, kapers og syltede peberfrugter groft. Bland dem sammen i en skål, dryp lidt olivenolie over og smag til med salt, peber og lidt finthakket persille.

Tænd op for en toast- eller paninimaskinen (eller steg paninien på en almindelig stegepande). Del panini-brødene og kom oliven salat på både top og bund. På bund-delen kommes herefter mozzarella i skiver og skinke og endelig lidt ruccola. Med et hurtigt snuptag lægges toppen ovenpå uden at for meget oliven-salat ryger ud. Steg paninierne i panini-toasteren til osten er smeltet, og brødet er sprødt. Nydes straks!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...