Gå videre til hovedindholdet

Pundkage med hyldeblomst & citron


Jeg tror nærmest, at denne her juni bliver lige så travl for os som december plejer at være. Ikke bare går vi ind i en ren fødselsdags-tsunami her i juni. Der er også diverse sommer-arrangementer i skole og SFO, foruden et par idræts-sæsonafslutnings-arrangementer. Så jeg trækker vejret dybt ind - ligesom jeg gør i starten af december - og prøver at tænke på, at det bliver en virkelig vidunderlig måned, samtidig med at det bare er alt for meget på én gang. Særligt når der er travlt på arbejdet også.

Denne helt old school sandkage bagte jeg til et klasse-arrangement i midten af maj, og den er virkelig så simpel, som en kage nærmest kan blive: Det er en god gammeldags pundkage med lige dele smør, sukker og mel, og sådan én går man sjældent galt i byen med. Den blev ihvertfald spist helt og aldeles op. 
Pundkage med hyldeblomst & citron (8-10 pers)
Kage:
225 g blødt smør
225 g sukker
4 store æg
Revet skal fra 1 ikke-sprøjtet citron
225 g mel
1 tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker

Hyldeblomst-sirup:
1 dl hyldeblomst-saft
½ dl citronsaft (eller limoncello, hvis kagen er til voksne)

Glasur:
100 g flormelis
Lidt hyldeblomst-saft

Instruktioner:
Varm ovnen op til 175 grader varmluft

Pisk smør og sukker godt sammen til en luftig masse. Kom æggene i et ad gangen og bland godt mellem hvert æg. Bland også citron-skallen i.

I en anden skål blandes mel, bagepulver og vanillesukker. Kom melblandingen i lidt ad gangen og bland det hele godt sammen, så der ikke er mel-lommer i dejen.

Smør en form på ca. 12 x 25 cm grundigt med smør og drys med lidt mel. Hæld dejen i og bag kagen nederst i ovnen i ca. 55 min. Dæk evt. kagen med sølvpapir, hvis den begynder at blive meget mørk. Tjek med et lille træspyd om kagen er gennembagt. Den skal heller ikke bage for længe, for så bliver den tør.

Tag kagen ud og lad den stå ti minutter og afkøle i formen. Bland imens hyldeblomst-saft og citronsaft (eller limincello). Når kagen er kølet let af, stikkes en masse små huller i den med et lille træspyd, tandstikker eller lignende og saften hældes langsomt over, så den kan trænge ned i kagen. 

Lad kagen afkøle helt i formen. Tag den herefter ud. Bland flormelis med en smule hyldeblomstsaft (glasuren skal ikke blive for tynd) og hæld den over kagen.

Pynt evt. med revet citronskal og spiselige blomster som tusindfryd og syren.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Saftige rabarber-snitter med sprød crumble

Jamen, jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive andet end at det her er en virkelig god kage med en sød og saftig sandkage-agtig bund, syrligt-søde raberber i midten, toppet af med en gang sprøde mandler og crumble. Den er nem at bage, men kræver lidt opvask, da man skal bruge en del skåle undervejs. Men det er vist også det eneste negative, jeg kan finde på at sige om denne forårs-lækkerbisken. Saftige rabarber-snitter med sprød crumble  (ca 12 stk) Rabarber-fyld 4 stængler rabarber 50 g sukker 2 tsk maizena Crumble 75 g sukker 75 g mel 1 tsk vanillesukker 75 g smør Lidt mandelflager Dej 100 g creme fraiche 1 æg 1 æggeblomme 1 tsk vanille sukker ½ tsk kardemomme 150 g mel 100 g sukker ½ tsk bagepulver ½ tsk natron 100 g smeltet smør Instruktioner Tænd ovnen på 175 g varmluft og lad varme op, mens du laver kagen. Rens og skær rabarberne i 1 cm små stykker. Bland dem godt med sukker og maizena i en skål og ...