Til gengæld så jeg lige i avisen, at en gruppe kvinder i København vil fejre Sankthendes, hvor de ikke brænder hekse af, men istedet vil hylde heksen med blomster, fakler og en ny midsommervise. Så på den måde kan man selvfølgelig finde på sine egne nye midsommer-ritualer, når nu vejret forhinderer de gamle.
Uanset hvordan man fejrer Sakthans eller -hendes, kan jeg anbefale, at man gør det med en caipirinha med brombær i hånden. Caipirinha har i princippet intet med dansk midsommer at gøre, for det er så at sige Brasiliens "nationaldrink", men denne variation med brombær er en super-nem og frisk drink, der i mine øjne passer fortrinligt til midsommer - med eller uden bål.
Brombær caipirinha (1 stk)
½ lime
1 tsk rørsukker
4-5 brombær (gerne frosne) + ekstra til pynt
Masser af isterninger
Ca 1½ dl cachaca
Skær limen i mindre stykker og kom stykkerne i et glas sammen med sukker og bær. Mos det hele godt sammen med en muddler eller gaffel eller lignende. Kom godt med is i og top med cachaca og evt. mere is. Pynt med bær og lime.
Kommentarer
Send en kommentar