Salat med vindruer, valnødder og belugalinser



Aaahhh, sommerferien venter lige rundt om hjørnet, og bloggen holder også en lille sommerferie. For selvom jeg virkelig elsker at lave mad (og fotografere den), så tror jeg, den kommer til at stå på nem og ikke-opskrift-krævende sommermad de næste uger. 

Jeg runder også af inden ferien med en virkelig hurtig og nem, men samtidig utroligt lækker salat med vindruer og belugalinser, der er god både som tilbehør eller en let hovedret.  

Rigtig god sommer og tak til dig, der følger med! Vi ses om nogle dejlige uger:-)
Salat med vindruer, valnødder og belugalinser
rucola salat
1 lille klase stenfri vindruer (ca 250 g)
1 ds belugalinser (ca 250 g. i drænet vægt)
15-20 grofthakkede valnødder
1 lille humpel pecorino ost (ca. 50 g) eller en anden hård, salt ost
2 spsk olivenolie
1 spsk hvidvinseddike
Salt & peber

Instruktioner:
Dræn og skyl belugalinserne og fordel dem bunden af en salatskål. Bland olie og eddike og smag til med salt og peber og vend rucola-salaten heri. Bland grofthakkede valnødder og halverede vindruer i salaten og fordel over linserner. Drys tynde flager af ost over - brug evt. en kartoffelskræller til at skære helt tynde skiver. Server straks.

Kommentarer

Populære indlæg