Gå videre til hovedindholdet

Små pizza bianca med ricotta, rucola og sort peber



Mens jeg lavede dette indlæg, tjekkede jeg lige, hvilke pizza-opskrifter jeg ellers har lagt ud på bloggen, og der gik det op for mig, at der faktisk ikke var nogen såkaldt "almindelige" pizzaer, altså med helt almindelig tomatsauce, fyld-halløj og ost ovenpå. 

Det skyldes nok i høj grad, at når menuen står på pizza her i huset, så laver jeg tit fire pizzaer: Tre med tomatsauce, kød/grønt og ost til min mand og mine piger og så en anden slags til mig. For selvom jeg er vild med almindelig pizza, kan jeg virkelig godt lide at prøve noget nyt.

Opskriften i dag er på en pizza bianca, som bare betyder "hvid pizza", fordi den er uden tomatsauce. Der bliver brugt tre slags ost til den, så på den måde er den ikke ulig den pizza, der hedder quatro fromaggio, men måske knap så fed, fordi der ikke bruges så vilde mængder ost, og så toppes den med lidt bitter rucolasalat, som godt modspil til ostens fedme.

Opskriften på pizzadejen her er mit bedste bud på, hvordan man kan lave en virkelig god og sprød pizzadej i sin egen ovn, uden pizzasten eller nogen som helst fancy gadgets. Dejen tager ikke lang tid at lave ift selve arbejdsindsatsen, men man skal igang med den et par dage i forvejen, fordi man både skal lave en nem fordej, og selve dejen skal koldhæve natten over. Nede i opskriften er der dog også henvisning til en dej-opskrift, der er mindre tidskrævende, eller man kan købe færdige rå dej-bunde i butikkerne, som sagtens kan bruges i en snæver vending.

Jeg bagte pizzaerne som mini-pizzaer, fordi mine piger havde fået sådan nogle slik-pizzaer, som lå i nogle fine bittesmå pizza-æsker - og dem var vi bare nødt til at afprøve med ægte pizzaer. Men den kan selvfølgelig også bages i helt almindelig pizzastørrelse!

Små pizza bianca med ricotta, rucola og peber (3 store eller mange (ca. 18) små)
Dej med fordej: 
(for en hurtigere pizzadej se her: https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/01/pizza-con-patate.html)
Fordej (2 dage før):
1 dl koldt vand
5 g gær På størrelse med en ært)
1 tsk sukker
1 dl tipo 00 (pizza) mel

Dej (dagen før):
2,5 dl koldt vand
12½ g gær (1/4 af en pakke alm. gær)
Fordejen fra dagen før
1 tsk sukker
2 tsk salt
350-400 g tipo 00 mel + ekstra mel til udrulning

Fyld:
1 bøtte ricotta (250 g)
½ dl mælk
1 fed finthakket hvidløg
Salt og godt med friskkværnet sort peber
250 g mozarella (2 alm poser)

Salat:
1 pakke rucolasalat
1 spsk olivenolie, 
½ spsk eddike
En god håndfuld parmesanflager
Salt & peber

Instruktioner:
Fordej: 
Opløs den lille klump gær i vandet og bland herefter sukker og mel i til en glat dej. Dæk med husholdningsfilm og sæt i køleskabet til dagen efter.

Dej (dagen før):
Opløs gæren i vandet og rør også fordejen godt ud i vandet. Kom salt, sukker og knap 300 g mel i. Ælt og tilføj evt. mere mel lidt ad gangen til dejen er "æltbar" og ikke for klistret. Ælt godt igennem i hånden eller på røremaskine. Kom dejen i en skål, dæk med husholdningsfilm og lad hæve i køleskabet natten over (kan også blot hæve 1 times tid på køkkenbordet, hvis man skal bruge dejen samme dag).

Dej (på dagen):
Tag dejen ud af køleskabet 1 times tid før den skal bruges. 

Del den i tre store eller flere mindre dele og rul disse ud til tynde pizzaer. Kom dem på bagepapir, men lad selve bagepladerne varme op i ovnen, så de giver en slags pizzasten effekt og en ekstra sprød bund.

Varm oven op til 225 grader varmluft, mens pizzaerne hviler (husk at lade bagepladerne blive i ovnen).

Rør ricottaen lind med mælken og kom hvidløg, salt og peber i. Fordel ud over pizzaerne. Riv eller skær mozzarellastykkerne i mindre og fordel over pizzaerne.

Bag 15-20 min i ovnen, men hold øje med, at de ikke bliver for mørke i kanten.

Imens vendes ruccolasalaten med olie, eddike, salt og peber i en skål. Til sidst vendes også osten i.

Server straks de varme, sprøde, friskbagte pizzaer med rucolasalaten.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...