Gå videre til hovedindholdet

Tamago sando / Japansk æggesandwich


Min ældste datter på 12 er vild med japanske manga-tegneserier (særligt My hero academy, hvis der skulle være nogen kendere, der følger med her). Derudover er hun stort set også vegetar (på nær bacon. Fordi, altså, bacon er jo bacon) og unaturligt glad for toastbrød, så da jeg faldt over en opskrift på japansk æggesandwich, tænkte jeg straks, at jeg ville lave sådan én til hende. Hun var dog ikke meget for den, da den er jo ikke toastet og ikke indeholder cheddarost (dybt suk). Men dét var hendes lillesøster til gengæld. Hun gav sandwichen den vel nok største kompliment en håndmad kan få, da hun erklærede "Dét skal vi have til min fødselsdag!".

Japanske æggesandwich - eller tamago sando - er ganske simple at lave og kræver kun ganske få ingredienser ud over æg og sandwichbrød. Traditionelt laves de med kridhvidt brød, men det kunne jeg simpelthen ikke få mig selv til (selvom jeg ikke er bange for gluten), så til sandwichen på billedet er brugt det lidt mørkere kartoffelsandwichbrød. Og så står der i samtlige de opskrifter jeg har kigget igennem, at skorpen skal skæres af - så her er vi virkelig ude i en sandwich, der ikke ikke yder nogen som helst form for modstand eller kræver det store af tyggemusklerne. Til gengæld smager den godt nok til at være fødselsdags-føde.

Velbekomme / 頂きます

Tamago sando (2 stk.)
4 skiver kridhvidt sandwichbrød (eller din foretrukne form for sandwichbrød. Jeg har brugt kartoffelsandwichbrød)
Lidt smør
3 æg
2 spsk kewpie mayonnaise (japansk mayonnaise) - eller alm. mayonaise
2 spsk mælk eller fløde
1 knsp sukker
Salt & peber
Evt lidt purløg

Instruktioner:
Kog æggene i 12 min. til de er hårdkogte.

Hæld koldt vand over æggene, og lad dem afkøle helt. Pil skallen af og skær dem i halve. Tag æggeblommerne ud, og kom dem i en skål. Bland blommerne godt med mayo, mælk og sukker til en ensartet masse. Smag til med salt og peber. Hak æggehviderne i mindre stykker - groft eller fint alt efter, hvad du/I foretrækker - og bland dem i æggeblommerne.

Smør sandwichbrødet med lidt smør, og fordel æggefyldet på to af skiverne - læg de to andre skiver over og pres dem let sammen (uden af fyldet skvatter ud, selvklart). Skær kanterne af, og skær sandwich'ene over  - enten i trekanter eller rektangler. Drys evt. med lidt hakket purløg og friskkværnet peber. Spis! 頂きます

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...