Ajvar / Dip med peberfrugt og aubergine fra Balkan

Jeg smagte første gang ajvar på en vidunderlig sommerferie i Sverige, så jeg forbinder denne skønne spise med vores broderland, men den stammer rent faktisk fra Balkanhalvøen. Ajvar er en dejligt cremet dip/dressing/sauce og har trods det rå hvidløg en mild, let røget smag og er fuld af gode grøntsager.

Ajvar er vidunderligt som dip til grøntsagsstænger, surdejsbrød eller (som her) rugbrødschips. Det går også virkelig fint an som tilbehør til en kyllingeret eller en krydret delle. Det kan desuden med fordel smørres på en sandwich, i en kebab eller i et pitabrød. Det er faktisk svært at gå helt i byen med ajvar, og så er det helt utroligt nemt at lave.

Ajvar

1 aubergine

2 store rød peber eller 3 mindre

1 fed hvidløg

1 mild chili eller lidt chilipulver

Saft fra ½ citron

½ dl god olivenolie

Salt & peber

Instruktioner

Varm ovnen op til 225 grader varmluft.

Imens ovnen varmer op skæres aubergine og rød peber i mindre stykker (det hele skal blendes til sidst, så det behøver ikke være fint eller lige - bare stykker på 3-4 cm). Læg stykkerne på et stykke bagepapir på en bageplade og bag 30-40 min midt i ovnen, til auberginen er helt blød og peberfrugten er blød og skindet lidt branket.

Kom forsigtigt alle stykkerne over i en skål, der kan holde til de varme grøntsager. Læg et stykke husholdningsfilm over og lad det køle lidt af - ca. 10 min. Herefter kan skindet nemt pilles af peberfrugt og aubergine (behold skindet på grøntsagerne, hvis du vil have en grovere ajvar - det smager også godt).

Kom grøntsagerne tilbage i skålen sammen med hvidløg, chili, citronsaft og olivenolie. Blend godt igennem med en stavblender, men stop før ajvar'en er helt glat - det smager godt med lidt struktur. Smag til med salt og peber.

Kan fint holde sig et par dage på køl, men smager bedst ved stuetemperatur.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik: http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Læs mere

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende. Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it". Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg. Grunden til a...

Læs mere

Alverdens mad

Søg i denne blog