1 portion færdiglavet butterdej
1 æg
Fyld:
400 g champignon
1 løg
25 g smør
1 dl grøntsagsbouillon
1 dl madfløde 8%
Tørret timian, ca. ½ tsk
Salt & peber
1 dl frosne ærter, optøet
Frisk timian
Instruktioner:
Varm ovnen op til 200 grader. Rul butterdejen let ud og udstik 12 cirkler på 8 cm i diameter. Læg fire cirkler med god plads i mellem på en bageplade beklædt med bagepapir. De øvrige cirkler udstikkes igen med en udstikker på 6 cm, så du får kanter til vol-au-venterne (rester af butterdejen kan fryses). Pisk ægget let sammen og pensl de 4 bunde og kom forsigtigt fire "kanter" på, pensel igen og læg de sidste "kanter" på (man kan godt nøjes med at lægge en enkelt kant på, men så bliver bagværket ikke så højt og har ikke plads til så meget fyld, og dét ville jo være sørgeligt). Pensl igen grundigt, så bagværket bliver sprødt og gyldent i ovnen.
Bages midt i ovnen i ca. 20 min.
Til fyldet renses champignonerne og skæres i tynde skiver. Skær løget i små tern Smelt smørret i en gryde og steg først løget heri et par minutter ved medium varme og kom herefter champignonerne i. Steg til champignonerne er gennemstegte og væden er fordampet. Kom bouillon og fløde i og lad det koge lidt ind. Kom tørret timian i, og smag til med salt & peber. Kom endelig ærterne i og varm kort igennem.
Kom rigeligt med champignon-fyld i vol-au-vent'erne og pynt med lidt frisk timian. Nydes straks, før fyldet gør vol-au-venterne bløde.
Kommentarer
Send en kommentar