Gå videre til hovedindholdet

Indonesisk beef rendang


Det er sjovt som krydrede, eksotiske retter fra varme himmelstrøg ofte passer perfekt til den danske vinter. Sådan er det i hvert fald med den indonesiske beef rendang - en virkelig dejlig gryderet, som er krydret og varmende uden at være for stærk. Perfekt comfort food til de her kolde og grå dage, som efterhånden udgør den danske vinter. Det er en rigtig simreret, som tager lidt tid at lave og msåke kræver lidt krydderiindkøb, men tid har vi vel egentlig nok af lige nu, og smagen er under alle omstændigheder det hele værd. Og lav endelig en stor portion, så der er til to dage, for smagen bliver kun endnu bedre af at retten får lov at stå på køl natten over.
Malaysisk beef rendang med spidsbryst  (4 pers)
800 g tykkam
2 spsk smagsneutral olie
2 stængler kanel
4 nelliker
4 kardemommekapsler
4 stjerneanis
1 lille ds tomatpure
1 tsk sukker
3 stængler citrongræs, den grønne del
1 ds kokosmælk
Salt

Kryddermix
1 løg
3 stængler citrongræs, den hvide del
2-3 fed hvidløg
1-2 tsk frisk revet ingefær
1 frisk rød chili (kan udelades eller brug ½ til en mindre stærk ret)

Instruktioner
Blend ingredienserne til kryddermix'en til en blød pasta. Kom evt en smule vand ved, hvis blandingen er meget tør.

Skær kødet i mundrette tern. Varm olien i en stor gryde og kom kanel, nelikker, kardemomme og stjerneanis i og lad simre et minuts tid, så de frigiver deres smag. Kom kødet i og brun det. Kom kryddermixen, tomatpure og citrongræs i og vend godt rundt.

Tilsæt kokosmælk og rør sammen. Bring i kog, skru ned og lad simre 1½-2 timer under låg. Smag til med lidt sukker og salt. Server med ris, naan og mangochutney. 

Kommentarer

  1. Skar en grydesteg i småstykker og lavede denne lækre ret i søndags. Perfekt krydderi-kombo til træls dansk januar - og ungerne elskede det. Den laver jeg klart igen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Good thinking med grydestegen der! Fedt at det var et hit:-) Helt enig: We need to spice up our life - ikke mindst i denne ekstra mørke corona-januar.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...