Gå videre til hovedindholdet

Pinaattiletut/ Finske spinatpandekager


 

Pinaattiletut.

Nej, jeg har ikke selv fundet på navnet. Det dækker over en finsk form for madpandekager lavet med spinat. De spises typisk til brunch eller som efter-skole snack, gerne sammen med råsyltede tyttebær. Super mums! Eller det syntes i hvert fald min yngste datter og jeg, mens den ældste - straks pandekagen kom i nærheden af hendes mund - fuld af væmmelse mente, at den smagte ALT for meget af spinat. Yngstebarnet og jeg (som i parentes bemærket rent faktisk smagte pandekagerne) syntes til gengæld ikke, at spinaten var specielt fremtrædende. Det var bare lækre, små, tykke pandekager, som oveni købet er nemme og hurtige at lave.

Pinaattiletut'erne markerer også afslutningen på det finske tema her på bloggen - i hvert fald for nu. Jeg er nemlig blevet anbefalet at prøve den finske dessert mämmi, så mon ikke den kommer til at optræde på disse sider engang?

Pinaattiletut/ Finske spinatpandekager (ca. 14 små pandekager)

4½ dl mælk

150 g frossen spinat - optøet

1 tsk bagepulver

2½ dl mel

1 dl fintvalsede havregryn

1 æg

½ tsk muskatnød

1 tsk salt

Lidt olivenolie til stegning


Instruktioner

Kom alle ingredienserne på nær olivenolien i en blender og blend et minuts tid eller to til en glat masse.

Varm lidt olie på en pande og bag små pandekager.

Serveres traditionelt med tyttebærsylt.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...