Gå videre til hovedindholdet

(En slags) hvidvins-sangria

Ak ja. 

Så gik det hverken værre eller bedre, end at jeg har tilbragt størstedelen af denne uge på børneafdelingen på Skejby sammen med ældstebarnet, Julie på 8 år, der forrige weekend kørte den hårde stil med 40 i feber, blodskudte øjne, ondt over det hele og absolut ingen appetit. Mandag var vi så hos lægen (vagtlægen anbefalede selvfølgelig bare panodil og væske - undskyld hvis jeg ikke er imponeret), hvor hendes infektektionstal var så høje, at lægens instrumenter ikke kunne aflæse dem. Og så røg vi på Skejby. Hvor vi så blev indlagt. Hvilket helt klart er på min top 10 over hade-ting her i tilværelsen. Lægerne er superdygtige, og sygeplejerskerne enormt søde og kompetente, så på den måde er det jo trygt at være omgivet af al den viden og kompetence. Men der er så meget larm og uro om natten, og om dagen laver man ikke andet end at vente og vente og vente (på at få taget blodprøve, på at få taget røntgen-billede, eller på at lægen kommer, osv., osv.). Og derudover er man selvfølgelig bekymret for sit barn, der bare har det så skidt.

Faktisk var det (pinligt nok) den ældste i vores lille duo, der klarede hospitalsopholdet dårligst. Julie klarede alle tests og ventetiden så fint og beklagede sig ikke en eneste gang. Som hun selv sagde på et tidspunkt: "Det er bedre end at have pest". Og det er jo egentlig en fin indstilling at have til mange ting her i tilværelsen. 

De fandt aldrig ud af, hvad Julie fejlede, men kunne her sidst på ugen konstatere, at infektionstallene var faldende, feberen forsvundet, appetitten på vej tilbage, og at hun bare generelt var i bedring. Så nu krydser vi fingre for, at hun bliver helt frisk til første skoledag i 2. klasse på mandag.

Fredags-drinken er en rigtig sommer-drink - virkelig lækker og meget hurtigt lavet. Det er måske at strække den at kalde den for en decideret sangria, men med alle de bær minder de mig om sådan én. Den smager ihvertfald dejligt uanset, hvad man kalder den.

(En slags) hvidvins-sangria
½ del ikke alt for sød hvidvin
½ del æblejuice
Frosne bær (her grønne vindruer, brombær og blåbær)

Bland vin og æblejuice. Tilsæt de frosne bær og nyd drikken iskold.

Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...
3 kommentarer
Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...
2 kommentarer
Læs mere