Gå videre til hovedindholdet

Laksa med nudler, rejer og grønt - og en kraftig boganbefaling


Inde på Saxos hjemmeside står der en enkelt anmeldelse af Atticus Lish's debutroman "Forberedelse til det næste liv". Bogen får en enkelt stjerne ud af fem, og så står der om den: "En på alle måder røvsyg og deprimerende bog uden hoved og hale. Skrevet i et mega-irriterende sprog. Der er faktisk ingen formildende omstændigheder ved denne bog overhovedet".

Og det er her, det er fantastisk og forunderligt, at man kan have så helt forskellige oplevelser af bøger. Faktisk kan jeg sagtens give Saxo læser-anmelderen fuldstændig ret i kritikken: Bogen er deprimerende, og den er skrevet i et specielt sprog, og den er til tider forvirrende. Men det er også det, der i mine øjne gør den til en helt unik og fantastisk bog. Den giver indblik i to personers virkelighed, som jeg ikke tidligere har set repræsenteret ret meget i litteraturen; nemlig den illegale, kinesiske immigrant Zou Lei og den posttraumatisk stressramte krigsveteran Brad Skinner, som finder sammen og forsøger at (over)leve i New York. Hun bor på en slidt madras i et hummer i Queens og lever af forskellige benhårde, underbetalte jobs. Han er lige vendt hjem fra krigen i Irak og prøver at holde sin smadrede psyke i ave med en blanding af piller, alkohol og styrketræning. Deres forhold er bestemt ikke ukompliceret, men de holder sammen i drømmen om et bedre liv. Bogen giver et barsk indblik i deres hverdag og verden og gav mig helt ondt i maven med egentlig ret nøgterne beskrivelser af, hvor stort et problem mad, husleje og udslidte sko kan være og af de meget ubehagelige beskrivelser af forskellige former for vold.

Men den egentlige geni-streg ved bogen, er den måde, den er skrevet på (i parentes bemærket læste jeg den på originalsproget, engelsk, så jeg ved ikke om den danske oversættelse er rådden): I et smukt og råt sprog, nærmest impressionistisk, fuld af sanseindtryk, så man kan se, høre, lugte og smage New York og de andre steder der beskrives. Det er ikke altid en nem bog at læse, men hvis man hænger på, bliver tingene forklaret.

Summa summarum: Lige så kraftigt, som Saxo læser-anmelderen fraråder denne bog, lige så kraftigt må jeg anbefale den. Fem stjerner ud af fem herfra. Jeg glæder mig allerede til næste bog fra Atticus Lish's hånd!

Her burde så nok følge en kinesisk eller amerikansk opskrift (til ære for Zou Lei og Brad Skinner) for ligesom at skabe lidt kontinuitet i indlægget, men så velkoordineret er jeg åbenbart ikke. Istedet kommer her en opskrift på laksa, som er en nem, hurtig og utroligt lækker, cremet og krydret suppe, som har sin oprindelse i Malaysia (and thereabouts) og varmer godt på en kold, våd og blæsende sommerdag (suk). Man kan selv skrue op og ned for, hvor stærk den skal være ved hhv. at holde igen eller give den gas med karrypastaen.

Laksa med rejer og grønt (2 pers.)
2 spsk rød karrypasta
1 ds. kokosmælk (gerne den ekstra cremede)
1 lille løg (eller ½ stort)
1 fed hvidløg
1 cm frisk skrællet ingefær
2 spsk smagsneutral olie
150 g. nudler
2 gulerødder i tynde stave
1 gul peber i tynde skiver
En god håndfuld bønnespirer
100 g. rejer (spiseklar, gerne fra frost)
1 lime
1 frisk rød chili (kan udelades)
Salt

Start med at skære løget i tynde skiver og hakke hvidløg og ingefær fint. Varm olien op i en stor gryde og kom løg, hvidløg og ingerfær i, og lad stege ved middelvarme et par minutter. Rør rundt ind i mellem. Tilsæt karrypastaen og lad stege endnu et par minutter. Rør rundt ind i mellem. Tilsæt gulerods- og peber-stave og hæld kokosmælken ved

Mens suppen simrer, sættes vand over til nudlerne, som koges som angivet på posen - som regel kun få minutter. 

Når nudlerne er ved at være færdige, tilsættes rejerne til suppen og suppen smages til med salt.

Hæld vandet fra nudlerne

Tag to dybe tallerkner frem og fordel nudlerne heri. Hæld suppen over og drys lidt bønnespirer over.

Server med lime og rød chili.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)