Inde på Saxos hjemmeside står der en enkelt anmeldelse af Atticus Lish's debutroman "Forberedelse til det næste liv". Bogen får en enkelt stjerne ud af fem, og så står der om den: "En på alle måder røvsyg og deprimerende bog uden hoved og hale. Skrevet i et mega-irriterende sprog. Der er faktisk ingen formildende omstændigheder ved denne bog overhovedet".
Og det er her, det er så fantastisk og forunderligt, at man kan have så helt forskellige oplevelser af bøger. Faktisk kan jeg sagtens give Saxo læser-anmelderen fuldstændig ret i kritikken: Bogen er deprimerende, og den er skrevet i et specielt sprog, og den er til tider forvirrende. Men det er også det, der i mine øjne gør den til en helt unik og fantastisk bog. Den giver indblik i to personers virkelighed, som jeg ikke tidligere har set repræsenteret ret meget i litteraturen; nemlig den illegale, kinesiske immigrant Zou Lei og den posttraumatisk stressramte krigsveteran Brad Skinner, som finder sammen og forsøger at (over)leve i New York. Hun bor på en slidt madras i et hummer i Queens og lever af forskellige benhårde, underbetalte jobs. Han er lige vendt hjem fra krigen i Irak og prøver at holde sin smadrede psyke i ave med en blanding af piller, alkohol og styrketræning. Deres forhold er bestemt ikke ukompliceret, men de holder sammen i drømmen om et bedre liv. Bogen giver et barsk indblik i deres hverdag og verden og gav mig helt ondt i maven med egentlig ret nøgterne beskrivelser af, hvor stort et problem mad, husleje og udslidte sko kan være og af de meget ubehagelige beskrivelser af forskellige former for vold.
Men den egentlige geni-streg ved bogen, er den måde, den er skrevet på (i parentes bemærket læste jeg den på originalsproget, engelsk, så jeg ved ikke om den danske oversættelse er rådden): I et smukt og råt sprog, nærmest impressionistisk, fuld af sanseindtryk, så man kan se, høre, lugte og smage New York og de andre steder der beskrives. Det er ikke altid en nem bog at læse, men hvis man hænger på, bliver tingene forklaret.
Summa summarum: Lige så kraftigt, som Saxo læser-anmelderen fraråder denne bog, lige så kraftigt må jeg anbefale den. Fem stjerner ud af fem herfra. Jeg glæder mig allerede til næste bog fra Atticus Lish's hånd!
Her burde så nok følge en kinesisk eller amerikansk opskrift (til ære for Zou Lei og Brad Skinner) for ligesom at skabe lidt kontinuitet i indlægget, men så velkoordineret er jeg åbenbart ikke. Istedet kommer her en opskrift på laksa, som er en nem, hurtig og utroligt lækker, cremet og krydret suppe, som har sin oprindelse i Malaysia (and thereabouts) og varmer godt på en kold, våd og blæsende sommerdag (suk). Man kan selv skrue op og ned for, hvor stærk den skal være ved hhv. at holde igen eller give den gas med karrypastaen.
2 spsk rød karrypasta
1 ds. kokosmælk (gerne den ekstra cremede)
1 lille løg (eller ½ stort)
1 fed hvidløg
1 cm frisk skrællet ingefær
2 spsk smagsneutral olie
150 g. nudler
2 gulerødder i tynde stave
1 gul peber i tynde skiver
En god håndfuld bønnespirer
100 g. rejer (spiseklar, gerne fra frost)
1 lime
1 frisk rød chili (kan udelades)
Salt
Start med at skære løget i tynde skiver og hakke hvidløg og ingefær fint. Varm olien op i en stor gryde og kom løg, hvidløg og ingerfær i, og lad stege ved middelvarme et par minutter. Rør rundt ind i mellem. Tilsæt karrypastaen og lad stege endnu et par minutter. Rør rundt ind i mellem. Tilsæt gulerods- og peber-stave og hæld kokosmælken ved
Mens suppen simrer, sættes vand over til nudlerne, som koges som angivet på posen - som regel kun få minutter.
Når nudlerne er ved at være færdige, tilsættes rejerne til suppen og suppen smages til med salt.
Hæld vandet fra nudlerne
Tag to dybe tallerkner frem og fordel nudlerne heri. Hæld suppen over og drys lidt bønnespirer over.
Server med lime og rød chili.
Kommentarer
Send en kommentar