Gå videre til hovedindholdet

Vegetar chef salad med ranch dressing



Så er det back to life - back to reality for mit vedkommende. Ud med (helt så meget) is og kage, og ind med salat og meget mere grønt.

Amerikanerne er mega-gode til salat, synes jeg, og en af de meget enkle, men ikke desto mindre virkeligt velsmagende salater er den såkaldte Chef salad. Der indgår normalt flere slags kød i denne salat (som regel skinke og kylling), men jeg foretrækker den uden. Så udgaven her er helt plain, men dog med æg og ost til at give lidt fedme/umami til salaten. 

Det, der gør denne salat ekstra god, er dressingen - ranch dressing. Hvis det var mig, der havde fundet på denne dressing, havde den ikke heddet ranch dressing, men derimod "Må jeg godt drikke resten af dressingen?"-dressing. Den smager godt! Denne udgave er en let omskrevet version af den, man finder i den lille perle af en kogebog "New Yorker by heart" af Birthe Lynggaard. Hun var en af de første bloggere jeg begyndte at følge. Hun døde desværre alt for ung af en kræftsygdom for 3-4 år siden, men hendes dejlige opskrifter ligger stadig på hendes fine blog, som helt sikkert er et besøg værd, hvis man er mad-interesseret: http://www.newyorkerbyheart.com/


Chef salad 
Sprød salat (f.eks. krølsalat), revet i mundrette stykker
1 blødkogt æg, skåret over
Frosne ærter, optøede
1 revet gulerod
1 håndfuld gode små tomater i skiver
1 håndfuld revet ost

Anrettes i en skål med salaten nederst. Overhældes med den skønne ranch dressing.


Ranch dressing
3 spsk creme fraiche
1 spsk god mayonaise
3 spsk mælk
1 tsk eddike
1 tsk løgpulver
1 tsk hvidløgspulver
1 spsk finthakket persille
1 spsk finthakket purløg
Salt og peber

Alle ingredienserne røres sammen og smages til med salt og peber.


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)