Gå videre til hovedindholdet

Krydret gulerodskage med karamel og en tovlig masse pynt







Huurrrraaaaaa! 

Yngstebarnet Emilie er startet i børnehaveklasse i dag og er bare så glad og helt enormt skoleklar. Og dagen skulle selvfølgelig fejres med en kage. 

Opskriften på denne krydrede og svampede gulerodskage kommer fra "Spis bedre"s hjemmeside: http://www.spisbedre.dk/kage-og-dessert/lagkage/gulerodskage-med-creamcheesefrosting-og-saltet-karamelsauce

På hjemmesiden kan man også se en noget mere smagfuld og subtil dekoration af kagen. 

Jeg ved ikke lige, hvad der skete for mig, men det stak ligesom lidt af med mig. Først var der bare frosting på kagen med karamel over, men så havde jeg noget frosting til overs, så jeg tænkte, at jeg da lige kunne lave et par fine rosetter ovenpå kagen, men det blev simpelthen så skævt, at jeg var nødt til at dække hele kagetoppen med rosetter. Og så så det lidt kedeligt ud, så jeg farvede lidt af frostingen orange (for intet siger jo gulerodskage som orange frosting) og kom også lidt sukkerperler på. Og så har vi et bed fuld af orange blomsterkarse - og fordi de var orange, måtte de jo også på kagen, det siger sig selv. Og så cake-topperen med Emilies navn og klasse, som jeg havde siddet og lavet i går - den skulle heller ikke gå til spilde... I grunden utroligt, at kagen kan bære sin egen vægt (og det samme kunne man sige om mig her efter sommerferien).

Anyway, Emilie blev meget, meget glad for kagen, og den smagte dejligt, og det var jo det vigtigste. Og jeg vil forsøge at messe "Less is more" næste gang, jeg skal pynte (og spise) en kage.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...