Gå videre til hovedindholdet

Sensommersalat med spinat, blåbær, mandler og gedeost



Hmm, jeg har en mærkelig halv-blå dag i dag. Sådan lidt ligesom man kan have det 1. januar, når julen er slut, og man står face-to-face med lange, mørke vinterdage uden formildende omstændigheder. Jeg tror, det må være, fordi sommerferien nu endegyldigt er forbi, hverdagen er i gang, og dagene så småt begynder at blive kortere, og jeg synes ikke rigtigt, jeg har fået suget alt det gode ud af sommeren, som man skal bruge til at holde energi-niveauet oppe med om vinteren. Så selvom jeg nok egentlig har lyst til at bage noget sødt, prøver jeg i stedet at modvirke denne sen-sommer blues med nogle af de skønne frugter og grøntsager, som denne årstid byder på. Salaten er fuld af vitaminer fra både spinat og blåbær, så forhåbentlig kan det give både krop og sind et lille tiltrængt løft. Den kan sagtens spises uden dressing, fordi man får fedme og cremethed fra gedeosten, men ellers er en simpel olie-eddike vinaigrette (se f.eks. her: https://alverdensmad1.blogspot.dk/2017/04/salade-nicoise-i-picnic-glas.html) rigtig god til denne salat.

Sensommersalat (4 pers. som tilbehør til større ret)
1 pose spinat eller blandet salat (ca. 250g)
50 g. mandler
100 g friske blåbær
100 g. cremet gedeost
Evt. spiselige blomster til pynt, her orange morgenfruer fra haven.

Rist mandlerne på en tør, varm pande og lad dem køle af. 

Rens salat/spinat og blåbær.

Læg spinat/salat på et pænt fad og arranger mandler og blåbær ovenpå. 

Til sidst skæres gedeosten i mindre stykker, der ligeledes arrangeres ovenpå salaten.

Pynt evt. med spiselige blomster. 

Serveres som den er eller med en simpel olie-eddike-dressing. 


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...